13. juli 2017 - Khmelnytsky



Efter at vi forlod Monty og co kørte vi nord på. Søndag den 2. juli fandt vi endnu en slugt som lå ude midt i ingenting. Vi kørte først ad dårlige veje til en landsby. Her holdt de asfalterede veje op og blev afløst af naturstensveje.
Sådan en kørte vi på ca 8 km hvorefter vi kom til en landsby hvor der slet ikke var nogen vejbelægning og derefter kom vi til slugten som var meget flot og i den ende vi startede var der heller ingen affald som vi ellers er blevet vant til.

Ukrainere er meget glad for at tage billeder af sig selv og hinanden. Pigerne ville gerne have taget billeder stående og siddende på taget af vores grønne bus og efter et par spæde protester fik de lov.
Det endte med jeg også skulle have taget et profilbillede til facebook...

Instagram moment



Vi kom også ned i slugten og jeg fik badet lidt. Det var meget flot og utrolig afslappende.

Slugt



Slugt



Slugt



Slugt



Næste morgen var det min fødselsdag og hvilket fantastisk sted at starte sådan en dag. Efter morgenmaden kørte vi dog videre ad noget tvivlsomme veje....

Off the road again



Et sted på hovedvejen var der et skilt om et raketmuseum det syntes vi alle lød interessant.
Det viste sig at være et gammelt militæranlæg, som havde været en del af Ukraine/Sovjet Unionens atomare våbenskjold.
Det var spændende (med 45 meter dybe bunkere til at beskytte folkene og udstyret), men også morbid fordi de havde en af de store atomraketter (kaldet "Satan") som havde sprængkraft ( eller "har" i nutid for Rusland har dem vist stadigvæk) til at udradere halvdelen af Ukraine.

Off the road again



"Satan"



"Satans'"taxa



Kørertøj til montage af "Satan" i dens 45 meter dybe silo



Toppen af siloen



Model af personale siloen til højre og misilsiloen til venstre på de næste billeder er vi nede i gangen der fører til personalesiloen og får også et kig ned i den 45m dybe silo



Underjordisk gang til personalesiloen - man kan se den til venstre øverst i forrige billede



Kig ned i den 45 meter dybe personalesilo



Dagen sluttede vi af i Uman (hvor vi også var kørt igennem på udturen). Her var trækplasteret en fontæne med musik og laserlys. Efter den første sang havde jeg dog set nok og ville bare sove. Pigerne synes dog at det var fantastisk - om ikke andet som baggrund til portræt foto nr 657... Nå men så var det jo smart at vi holdte 4 meter fra fontænen for så kunne jeg jo bare gå i seng og de kunne tage billeder.
Det var først gang vi sov inde i en by, men da der både var offentlige toiletter og vagter der passede på os (og fontænen) var det en fin lejrplads.

Fontænen i gang



Næste dag var planen at køre til Vinnitsa og se deres fontæne som er betalt af præsidenten som driver sit chokolade-imperium derfra. Først ville vi dog se på nogle "gamle sten". Nadia havde fundet et slot som officelt ikke skulle være åbent for besøgende. Hun havde dog bestemt sig for at hun ville se det, så vi kørte der hen. Det var en længere kørertur men primært i den rigtige retning. Vi kom til en lille by hvor slottet skulle ligge og fandt en høj mur og en lukket port. Nå tænkte jeg, det var så det, men efter at have snakket lidt med vagten fik vi lov at komme ind.
Det var et stort område som var omgivet af mur på alle sider undtagen en hvor der var en sø. Der var flere bygninger ud over slottet. Det var meget spændende og der var slet ingen affald :-)

Slot



Slot



Slot



Og vi fandt en smuk indfødt i nærheden af slottet :-)



Slottet havde også et sommerhus



Efter besigtelsen og lidt drikkepenge til vagten tog vi en pause ved søen og jeg fik passet kontoret dvs svaret på nogle e-mails og talt med mine kollegaer.
Da vi kørte videre mod dagens næste stop, et andet slot/herregård hvor den danske poet og diplomat Thor Lange havde boet med sin russiske hustru, gik noget dog galt.

GPS'en fik ledt os ud på nogle veje som bare var brede grusveje mellem markerne. Vejene blev dog gradvis dårligere så der gik langtid før jeg fandt ud at vi var kommet af hovedvejen og da jeg opdagede det var vi midt i mellem de to hovedveje og så kunne vi lige så godt fortsætte for det vi kom fra var så dårligt at det der lå foran os ikke kunne være værre.
Det var ca 25 km i primært andet gear og da vi kom tilbage til landevejen og jeg endelig kunne skifte op i 4. gear sprang bilen ud af gear. Øh tænkte jeg og prøvede igen hvorefter det samme skete. Ind til siden og ned under bilen for at se om det var min provisoriske reperation som drillede. Jeg skruede lidt og vi kørte videre.
Det havde dog intet hjulpet. Jeg prøvede engang mere at få justeret gearskifteren men det hjalp ikke, så jeg medelte resten af turens deltagere at vi nu måtte nøjes med 3. gear men at vi forsatte til den danske digters hus da det næsten ikke var nogen omvej i forhold til at køre hjem (hjem var pt ca 160 km væk).

Det var denne "hovedvej" som GPS fik os ud på



Symbolikken oser ud af dette billede - "Nedslået mand forlader sine bil uden 4. gear men giver ikke op...."



Det var en beslutning som vi ikke fortrød. Det var en flot ruin. Af en eller anden grund så taget næsten nyt ud. Vi fandt aldrig ud af hvorfor, men vi fik en hyggelig sludder med 3 af de lokale.

Thor Langes palads



Thor Langes palads



Thor Langes palads - jeg oplæser mit manifest hvor jeg igen kræver at få paladset tilbage på danske(=mine) hænder...



En af de lokale i byen var kørende på denne skønhed



Hvis du sidder og tænker: "Hvem er ham Thor Lange?", ja så er du ikke alene. Her kan man dog læse mere

Turen til Vinnitsa fontænen samt et besøg på det lokale bunker museum hvor Hitler angiveligt skulle have haft en bunker aflyste vi og i stedet kørte vi hjemad. Det foregik i 3. gear med magelig max 60km dog undtaget når det gik ned af bakke. Her koblede jeg ud så vi rullede med nogengange voldsomme...80 km i timen. På trods af den lave hastighed måtte jeg alligevel overhale en lastbil af nyere dato som lå og kørte 40 km i timen.
Vi kom godt hjem - solnedgangen bød os velkommen.

Hjemme igen