13. juni 2017 - Khmelnytsky



Efter vores tur til Kiev var der et par ting der skulle ordnes på bilen. Det mest preserende var starteren som en gang i mellem (og oftere og oftere) bare kørte rundt uden at få fat i motoren.
Direkte hjemvendt fra Kiev kørte jeg hen til et værksted som min kollega havde anbefalet. De var meget venlige og imødekommende, men havde bare ikke tid, så de bad mig om at ringe i næste uge. Det gjorde jeg så, flere gange og hver gang fik jeg at vide at de ikke havde tid...
Da jeg havde indset at det ikke virkede fik jeg min kollega til at ringe til et andet værksted. Ud over starteren var 3. gear heller ikke i topform og jeg ville høre om det var muligt at få det ordnet.
Min kollega beskrev alle problemer i detaljer og vi fik at vide at vi skulle komme forbi så de kunne prøve bilen. Vi kom derud og måtte forklare igen at bilen var svær at få i 3. gear og at den sprang ud af 3. gear hvis man prøvede at motorbremse. For at gøre en lang histore kort, så forlod vi værkstedet 3 timer senere. De havde fundet en ny gearkasse i Polen som jeg havde indvilliget i at betale 3000 kr for. Ud over det havde de en lang liste med ting som skulle laves men med starteren som det vigtigste.
Derefter tog jeg til Danmark i 2 uger og bilen blev stående ved dem. Da jeg kom og hentede den på deres opfordring 3 uger senere havde de intet lavet. De påstod at bilen var fin. Nå sagde jeg og prøvede at starte den. Det lykkedes først i 3. forsøg. Er det hvad I kalder en velfungerende starter? Hmm sagde værkføren, nå hvad gør vi nu sagde han. Jeg sagde bare rolig du skal intet gøre vi skal nok tage bilen og vi lover aldrig at komme igen. For at få bilen skulle vi dog først skrive under på at de ikke havde ødelagt noget. De ville ingen penge have - de havde heller ikke fået nogen, men jeg var rigtig gal så vi ville have fået lidt gang i gaden hvis de havde skrevet en regning :-)

En anden af min kollegaer har en 30+ år gammel Mercedes som han får repareret af to fyre i en garage i udkanten af byen. Han havde før tilbudt at han kunne ringe til dem men jeg havde afvist det da der som regel var flere ugers ventetid for at komme til. Nu havde jeg dog spildt 3 uger så jeg bad ham om at at ringe. 4 dage senere kørte vi derud og efter ydeligere 2 dage virkede min starter.
Boris og Vitalik som de to fyre med garagen hedder har nu total renoveret min bil. Ny tandrem og vandpumpe, nye bremser (materialerne til dette var allerede i bilen), div dele i undervognen, et hjulleje i baghjulet , differentialet er blevet tætnet og der er blevet skiftet gearkasse olie. Hele den fornøjelse har kostet ca 4000 kr. En mindre formue her men når man er vant til danske værkstedspriser er det jo en foræring :-)
Vitalik har arbejdet i Tyskland hver anden uge i en periode på ca 5 år og taler lidt tysk. Mit ukrainske er bedre end hans tyske men han kan mange af de tekniske udtryk på tysk så til sammen går det.

Oven på alle disse reparetioner er det vist også tid til at komme ud at køre...

Så kører vi...



....og det var vi så i søndags.
Min amerikanske kammerat Monty som jeg skrev om i forrige post er i gang med et rejseprojekt der hedder "Ukraine inside out" det kan man se mere om her. Det går dog ud på at ham og hans ukrainske veninde, som er rejsejournalist, kører rund i Ukraine på hans motorcykle og dokumenterer de interessante steder som de finder eller har fået anbefalet. Alle disse steder bliver samlet i en app som undertegnedes firma har udviklet. Når app'en er klar vil jeg selvfølgelige linke til den.

Den rullende reklame for "Ukraine Inside Out"



The lonely riders...



Monty havde lagt vejen forbi Khmelnytsky så vi kunne diskutere app'en (og så ham og Natalia kunne blive vasket og få vasket garderoben...)
De kom torsdag aften og søndag morgen bestemte min kone og jeg os for at følge dem lidt på vej og samtidig få set nogle ting i omegenen af vores by som vi ikke vidste fandtes.
Først så vi en kirke. Den var ret speciel idet den helt tydeligt var bygget så den også kunne fungere som fæstning. Da vi kom (og da vi tog afsted) var gudstjensten i gang. I de ortodokse kirker (som i praksis er langt de fleste - der findes dog også katolske kirker, densiteten stiger jo tættere man kommer på Polen...) er der ingen sidepladser så folk står bare rundt omkring i kirken.
Vi ville ikke forstyrer kirkegængerne så vi stod bare og kiggede ind af døren, men en af de lokale sagde at vi bare skulle komme ind. Kvinderne skal dog have dækket deres hår til og så skal de også bære skørt (eller et tæppe eller et lagen eller andet man kan slå om sig). Mænd skal have langebukser men der var nu ingen der sagde noget til mine halvlange shorts. Normalt kigger man på kirker i stueetagen, men her var der optaget pga gudstjenste så vi kiggede først på kælderen og listede derefter tværs i gennem kirken og til trappen for at se på den mere spændende første sal hvorfra man kunne forsvarer kirken.
Lige i nærheden af kirken var der en borg ruin. Den var dog svær at komme hen til så vi fotograferede den bare på afstand.

Fæstningskirken



Udsigt fra skydeskåret i kirken



Vores guide Monty fortæller



Der efter gik turen til et forladt rigmandshus. Under den russiske revolution lykkedes det de velhavende folk at slippe væk og længe efter var en kvinde kommet til huset og havde omfavnet et træ og grædt (disse to små historier fik min kone Nadia fra en kone der boede i landsbyen hvor huset lå). Vi var inde i det og kunne se at det var blevet brugt til skole formodentlig indtil Sovjet Unionens sammenbrud.

Karavanen parkeret



Adelsmandens hus(ruin)



og et billede af den indvendige tilstand



Skole rekvisitter



Vi have et stramt program så vi kørte videre til en gammel borg hvor vi mødte et par halv-lokale motorcykel entuisiaster. De sagde ikke noget til os, men da Nadia spurgte om det viste noget om stedet snakkede den ene 10 minutter i træk. Han viste helt klart en masse om området. Vi kunne fra borgen se en kirke af træ og efter at vi havde spist frokost i borgen kørte vi videre.
Vi for dog vild på vej til kirken og fik kørt på noget grusvej der var i en sådan stand at vi glædede os over at det ikke havde regnet i et stykke tid, for i så fald ville vi være kørt helt fast, fandt vi kirken. Vi kunne desværre ikke komme ind i den men selve kirken udvendig samt dens omgivelser var helt klart køreturen værd.

Bikerne



Kirken af træ i baggrunden...



...og her lidt tættere på



Sidste stop på turen var en borg 40 km fra Khmelnytsky. Denne borg var, i modsætning til de andre steder vi havde besøgt, kendt af alle i Khmelnytsky og omegen. Vi kom dog aldrig frem. Vi kørte mange km på meget dårlig vej. Så dårlig at den eneste modkørende vi så kom kørende i venstre side uden for vejen. De var en lille Lada Niva 4x4 med trailer på og han kørte som om han havde fanden i hældene.
Da Monty stoppede i et T-kryds hvor der var et skilt til venstre mod Khmelnytsky og dagens mål lå 40 km til højre bestemte vi os for at køre hjemad. Jeg var temmelig træt så vi fandt en sø hvor jeg kunne dyppe tæerne og få en is og derefter kørte vi hjem. Vi tog et par folk med de sidste 20 om hjem. I Ukraine er der mange også i landområderne som ingen biler har og selvom der er busser til næsten alle flækker er det god stil at tage folk med hvis man har plads. Og det har man i en bus til 7 når man kun er 2.

Rekreation...



Rekreation inden hjemturen



Da vi kom hjem var klokken ca 18:00 (vi var taget afsted kl ca 8) og vi tog en lur og konstaterede at vi nok var for gamle og satte til at tilbringe 4 måneder på denne måde. Vi glæder os dog til at se resultatet af Monty og Natalias tur.