21. februar 2017 - Khmelnytsky



Min svigerfar siger ofte at i Ukraine er alting omvendt af hvad de er i vesten. Hans eneste udenlandsbesøg er Rusland hvor han tidligere har arbejdet - men ret har han.

Nye omgivelser - den faste parkeringsplads



Vi var ude for at tegne forsikring på bilen. Jeg ville bare have ansvarsforsikring. I Danmark og i Tyskland har det bare været vigtigt for mig at få den billigste forsikring. En forsikring er vel i en forsikring. I Ukraine har den lovpligtige ansvarsforsikring en max dækning på omregnet små 30.000 dkk på modpartens bil og små 60.000 dkk for personskade. Tilgengæld virker der ikke til at være selvrisiko. For mig er det dog den omvendte verden. De første 30.000 dkk som jeg laver skader for kan jeg til nød selv betale. Men nye biler, og de findes også her også i dyre varianter koster ca det samme som i Tyskland. Selvom en Ukrainsk mekaniker ikke får det store i løn så koster reservedele altså næsten det samme som i Vest-Europa. Så I Ukraine kører de fleste billister altså rundt med en forsikring som næsten ingen ting dækker - hvem der i praksis skal udredde resten er der ingen der kan forklarer mig.

Jeg havde hørt at man kunne tegne dobbelt dækning. Altså ca 60.000 dkk på materiale skader. Da vi kom til assurandøren viste prislisten at man rent faktisk kunne tegne ekstra dækning på helt op til 300.000 dkk. Det er jo stadig ikke voldsomt meget men hvis jeg skulle køre hen over to nye VW Golfer så skulle vi nok kunne få dem gjort pæne igen for de penge.
Det assurandøren blev dog helt chokeret da jeg sagde at jeg ville have den højeste dækning, hvad skulle det da gøre godt for. Hendes kollega sagde kategorisk at det kunne de slet ikke tilbyde. Det halve var absolut max. Vores assurandør spurgte hvad jeg dog ville med sådan en høj dækning. Jeg prøvede på mit bedste Ukrainske at forklare mig. Heldigvis stod der en stor Porche 4-hjulstrækker lige ude på vejen som jeg kunne pege på og spørge hvor man skader vi mon kunne få dækket på den med standard forsikringen på 30.000 dkk. Hun så lidt tankfuld ud og se, hmm nej det kan jeg da godt se ikke hjælper ret meget. Øh nej og det kom du lige i tanke om i dag... :-)

Hun tastede lidt rundt på computeren og kom frem til at de faktisk godt kunne tilbyde den høje dækning, men hun synes stadig at det var spild af penge. Jeg sagde ja tak, den årlige præmie på 300 dkk kommer jeg nok over at skulle betale. Det kan jeg dårlige fylde tanken for.

Da vi nu alligevel var på besøg hos en assurandør ville jeg også høre lidt om en forsikring til lejligheden. Men kone var ved at være lidt træt af mig, jeg havde lige ødslet 300 dkk bilforsikring og nu ville jeg også til at bruge penge på en brandforsiking...
Assurandøren trak prislisten frem. Hvis vi betalt 40 dkk om året kun vi i tilfælde af brand få udbetalt 6500 dkk. Jeg kiggede videre i tabellen med priser og dækninger og kunne se at den stoppede ved en max udbetaling på 30.000 dkk. Jeg prøvede engang mere at spørge hvad man gjorde hvis man kun hjem fra arbejde og ens lejlighedskompleks var brændt ned. Hvad skulle man så gøre med de 30.000 dkk? Tage på hotel eller købe sig et telt. Jeg kunne nu fornemme på min (ellers meget tålmodige) kone at nu var festen slut og vi skulle hjem.

Jeg tror bare jeg vælger at være selvforsikret mht brand i min lejlighed...