L'Hospital de l'Infant ca 130 syd for Barcelona

26. november

Efter i forgårs at have nydt en eftermiddag i bjergene kørte jeg mod Barcelona. På et tidspunkt fik jeg det indfald at det måske ikke var nogen fantastisk idé at ankomme til Barcelona om aftenen uden at have undersøgt mulighederne for overnatning.
Derfor kørte jeg ud mod kysten mod en by på Costa Brava hvor jeg også var for 3 år siden med campingvognen og hvor der evt kunne være en campingplads. Jeg fandt byen og den lignede sig selv eller dvs de gjorde stranden, selvom jeg ikke kunne huske at der skulle være en lystbådehavn, hvilket der var nu. Jeg ledte lidt efter campingpladsen til fods men uden held. Om morgenen ville jeg gå en tur langs kysten af en flot promenade som jeg kunne huske fra sidste gang, da det heller ikke lykkedes mig at finde denne blev jeg enig med mig selv om at det nok alligevel ikke var den rigtige by...

Senere på dagen, efter at jeg have købt mig et SIM-kort med data så jeg kan komme på nettet, fandt jeg ud af ved at checke min gamle rejseblog at det var den rigtige by jeg havde været i, men at der var to strande og at jeg denne gang havde valgt en anden end sidste gang.



Morgenmad ved den 'forkerte' strand



Turen fortsatte ned ad klippe kysten på Costa Brava. Dette er den eneste kyststrækningen i Spanien jeg endnu har set hvor der ikke er bygget højhuse lige ned til stranden, det skyldes nok primært at det er umuligt at få plads til anden end en lille vej.
Hurra for den danske planlov.

Eftermiddagspause ved Costa Brava, i solen blev der 22 grader i bilen selvom vinduet stod åben
- endelig sommer



På et tidspunkt igår gik der så ren explorer i den. Jeg har ikke set en bruser siden Köln (der er 5 dage siden...) og planen havde hele tiden været at tage på campingplads en gang i mellem for at få et bad, lidt varme og strøm. Det med badet kunne stadig være en god idé, men varmen kommer her i Spanien fra solen og de fleste af min elektroniske dimser kan jeg lade op mens jeg kører. Dog ikke babermaskine og el-tandbørste men her findes der jo alternativer...
Nå, nu ville jeg til Barcelona på et aften besøg, men først skulle man jo være ren og pæn så jeg fandt en tom strand og vaskede fødderne i middelhavet og håret i shampoo og mineralvand. Det er svært at finde en vandhane men 6 liter mineralvand koster 5 kr så kan man abstrahere fra al den tomme embalage man efterlader (ikke i naturen men på lossepladserne) er vand forsyningen intet problem.

På vej væk fra stranden skulle jeg under en bro. Den var afmærket med et skilt der sagde 2,5 meter. Jeg har målt Tøffe til 2,45 meter så 2,5 meter burde være ok. Jeg tænkte dog at spanierne måske ikke tog det så nøje om det nu var 2,5 meter eller 2,4 meter så jeg trillede meget forsigtigt ind under broen. Der skete ingenting så jeg satte farten lidt op. Så kunne jeg høre en let skurende lyd fra taget som kom og gik. Et blik op på broens konstruktion sagde mig at frihøjden i princippet var ok, men mellem de enkelte forskalkningsbrædder der var blet brugt uden støbningen var der løbet lidt cement ud så overfladen ikke var helt plan. Disse små ujævnheder var nok til at Tøffes tag ikke gik helt fri. Jeg ankom lidt efter 22 til Barcelona og var først på sightseen i bilen inde i centrum og det var alt sammen meget fint.
Det var først da jeg ville finde en parkeringsplads at det hele blev lidt mindre sjovt. Da klokken havde passeret 23 fandt jeg et sted at holde 2,5 km fra centrum. Efter at have tilbage lagt den første 0,5 km blev jeg tilbudt stoffer, ikke sådan nogen man kan sy af - for det ville have været fint nok, jeg mangler nemlig et ekstra gardin. Da jeg kom til Ramblaen, byens ,se og blive set strøg, var caférne ved at lukke ned og pladserne var blevet optaget af ludere, lommetyve og andet godt folk.

Jeg fik også et tilbud fra en ung attraktiv afrikanske pige, som jeg i en anden situation ville have sagt ja tak til hvis tilbudet udsprang af gensidig sympati ;-), men her var det helt tydelig at hun var på arbejde så jeg sagde nej tak og skyndte mig videre. I det hele taget var det en meget stressende oplevelse at være på aften strøgtur så jeg drejede ind i sidegaderne som delvis var menneske tomme, mens jeg spekulerede på hvor smart det måske var at gå rundt alene om natten i en storby...

Jeg fandt tilbage til Tøffe, min oase i denne syndens hule (man kan jo ikke gøre for at man er en følsom ung fyr fra udkants - undskyld vandkants Danmark) og vi satte kursen sydpå. Ved 1:30 tiden fandt jeg en oplyst parkeringsplads i et pænt boligkvarter hvor jeg lagde mig til at sove. Jeg vågnede lidt over 7:00 ved at hele Tøffe stod og vibrede i takt med motoren fra en skraldebil. Da jeg alligvel var vågen bestemte jeg mig for at køre videre - man kan jo altid tage en siesta senere.

Benicàssim ca 100 km nord for Valencia


28. november

Dagen i foregårs tilbrage jeg i en national park ved navn 'Parc Natural del Delta de l'Ebre'. Som kan ses ud af navnet var det et flod delta. Jeg havde på en eller anden måde forestillet mig at en national park ville være forholdsvis uberørt af menneske hånd, men her var alt udlagt som marker som kunne overrisles ved hjælp af kanaler. Jeg ved ikke hvad de dyrkede der men et godt bud kunne være ris. Jeg stod ude midt i ingenting men internet forbindelsen fungerede upåklagelig velsagtens fordi der var fri udsigt til den nærmeste storby på den anden side af bugten, så jeg fik arbejdet lidt og svaret på nogle mails.


Parc Natural del Delta de l'Ebre




Parc Natural del Delta de l'Ebre




Parc Natural del Delta de l'Ebre



Sidst på eftermiddagen satte jeg kursen sydpå og efter et par stops kunne jeg ved 10:30 tiden se en håndfuld autocampere fra hovedvejen så jeg drejede af og fik straks øje på et skilt der viste vej til en rigtig overnatningsplads med mulighed for at tømme spildevandstanken samt tanke frisk vand. Jeg parkerede bag ved en engelsk autocamper der havde en tandem bagpå. På den var der et skilt hvor der stod 'dual-power' og hvis begge træder i pedalerne skal det jo nok passe...

Næste dag fald jeg i snak med folkene i autocamperen, Eric og Margareth. De viste sig at være et ret farverigt par midt i 70 erne. De var for et par år siden kommet hjem fra Florida hvor de i 20 år havde haft en skole hvor de uddannede piloter. I samme periode havde de haft en større samling veteran biler selvfølgelig også VW busser i alle aldre T1, T2 og T3 (lige som min). De havde billeder af alle bilerne så efter vi havde set et udpluk af billederne var det halve af eftermiddagen gået. Om sommeren boede de på en gammel pram på forskellige floder i Holland og Belgien. Om vinteren ja så kan man møde dem i Spanien og Portugal.

Vi sluttede eftermiddagen af med at Eric og jeg tog en god lang tur på tandemen. Det var noget der vagte opmærksomhed, der er ikke så mange cykler i Spanien og da slet ikke tandems.
Eric fortalte at han nogen gange cykler alene og så siger folk: "Hov du har tabt din kone" og så siger han: "Oh not again". Her mener han dog åh nej ikke den joke igen. Han sagde også at han i stedet var begyndt at svare: "Tak gud, jeg troede jeg var blevet døv...". Det synes jeg af en eller anden grund var så sjovt at jeg endte med at få tårer i øjnene.




Tøffe, tandem og englændernes autocamper



Jeg er stadig på den samme plads og det er første gang at jeg er blevet så længe på det samme sted, hele to nætter og to dage. ' Eric og Maggy er taget længere ned af kysten og de opfordrede mig til at følge efter så der kører jeg måske ned i aften.

I morges var der dog en spansk ung dame som luftede sin hund foran min bil og hun smilede så venligt til mig at jeg næsten overvejer at blive bare for at se om hun ikke kommer forbi i morgen igen - hunden var også rigtig sød...

Rasteplads 20 km vest for Valencia


29. november

Igår sidst på eftermiddagen besluttede jeg mig for at følge efter Eric og Maggy. Beskrivelsen af stedet hvor de ville overnatte begrænsede sig dog til et bynavn og "en parkeringsplads i nærheden af havnen" og et sådan sted fandt jeg også med 3 autocampere men de var der ikke. Efter at have kigget lidt på byen og lystbådehavnen spiste jeg aftensmad og skrev et par e-mails indtil mine tæer var bundfrosne. Så bestemte jeg mig for at køre til Valencia og kl ca 23:30 slog Tøffe og jeg lejr i et boligkvarter lige uden for centrum.
I morges stod den så på hurtig morgenmad og så ud at se på byen. Jeg ved ikke om det var held eller forstand men jeg havde parkeret ca 300 meter fra en 8 km lang park som snor sig som et 'S' igennem centrunm af byen. Udfra et byplanlægningssynspunkt er det genialt. Folkene i byen har ikke langt til noget rekreativt grønt og samtidig har man en god cyklemotorvej igennem byen. Jeg travede dog ind til byen og fik kigget på nogle gamle sten. Min tandem oplevelse igår gjorde dog at jeg også ville have en cykel, men en sammenklappelig model da den skal passe ind i VW bussen. Der var mange af de lokal samt turister der også kørte på dem og jeg syntes bedre og bedre om idéen om at anskaffe sådan en. På 6. sal i et stormagasin fandt jeg et udvalg af fold-ud cykler. Fra 1350 kr til 10.000 kr - den dyre model havde så også elmotor. Efter at have studeret dem længe blev jeg dog enig om at sådan en cykel, uanset hvor meget man folder den, fylder for meget. I øvrigt er jeg heller ikke den store cykelfan. Jeg cykler meget på Fanø men det er primært transport fra A til B. Her har jeg Tøffe til transport og det sidste stykke kan jeg jo gå.



Hvad gør man når man vil have palmer på sin bro?
Man planter dem selvfølgelig under broen og laver et hul de kan vokse igennem



Et forsøg på at gengive en del af den 8 km lange park i Valencia



Valencia var rigtig flot med en gamle bydel og den før så lovpriste park. Da klokken blev 18 fik jeg dog uro i benene og bestemte mig for at køre ind i landet med kurs mod min ex-svigerindes forældre, nu skal jeg nemlig til at igang med at tale spansk og det kan man da bedst gøre ved at besøge nogen der kun taler spansk.

Markedshal i Valencia



Úbeda


1. december

Efter at have forladt Valencia, kørte jeg mod Albacete. Jeg havde en eller anden idé om at den skulle være spændende fordi den er nævnt mange gange når man læser om den Spanske Borgerkrig. Det viste sig dog ikke helt at holde stik. Jeg ankom sent om aftenen og skulle finde et sted at sove. Jeg forbi et boligkvarter hvor der stod rigtig mange gamle og nye kassevogne. Jeg tænkte at det da ville være genialt at sove der da jeg ligesom ville falde i et med mængden. Efter at have kørt lidt rundt fandt jeg ud af at koncentrationen af store campingvogne også var lige voldsom høj. Husenes tilstand fik også 'Toftehuset' (som jeg bor i på Fanø og som ikke ligefrem er kønt) til at ligne en pryd for øjet så jeg kom til den konklusion at jeg var kommet ind i sigøjner kvarteret og da jeg er ret sikker på at sigøjnere også stjæler fra hinanden(=mig) fandt jeg et andet sted at sove foran et veloplyst hotel.
Om morgenen, eller nærmere hen af formiddagen jeg er nemlig begyndt at sove længe da det er SÅ KOLDT at stå op om morgenen, bestemte jeg mig for at mit natlige sightseen i byen havde været nok og jeg satte kursen mod Úbeda (hvor min ex-svigerindes forældre) bor. Turen der hen som var ca 250 km endte med at tage mig hele dagen og tog mig igennem forskellige landskaber: pampa, bjerge og olivenmarker. Andalusien som jeg nu er kommet ind i har en meget høj koncentration af olivenmarker og gamle Land Rover Defenders. Til de bil interesseret kan jeg fortælle at det faktisk slet ikke er en rigtig Land Rover men en Santana som er eller var en Land Rover bygget på license i Spanien i Linares som ligger her i denne provins hvor Úbeda også ligger.

Ùbeda har en utrolig flot gammel bykerne - her er det et stykke af den omgivende mur



Jeg dukkede op i Úbeda i går aftes men sov i bilen og først i morges ved 10:30 tiden bankede jeg på hos min værter. De var heldigvis blivet varskoet fra Tyskland så de viste da hvem jeg var. Jeg blev bænket ved bordet. Der blev tændt for varmen som her i regionen er en elvarmer under spisebordet som er forsynet med en eller to tykke duge som når helt ned til gulvet og som man hvilker om sig selv så man leder den varme luft ind til kroppen. Et interessant koncept når man kommer fra norden hvor vi opvarmer hele rummet...
Nå - jeg satte mig ned 10:30 og fik en kop kaffe og en toast og da kl var 15:00 rejste jeg mig igen og da havde jeg fået: hjemmelavet pølse, franske kartofler, friske oliven, kæmpe pil-selv rejer, hjemmelavet tortilla (kartoffelpandekage), andalusiens svar på irsk stuvning, syltede peberfrugt og så selvfølgelig dessert - en budding. Velbekomme og vi snakker her om et (næsten) uanmeldt besøg, meget imponerende. Hvis man besøge mig uden at have en aftale kan man få en kop kaffe andet har jeg ikke på lager... Men det var meget lækkert og på det punkt er jeg en god gæst jeg har nemlig en god appetit.
Efter middagen gik jeg en tur i byen, i 2 timer, som har en flot gammel bykerne med udsigt til bjergene.

Der er oliven træer overalt i Andalusien.
I regionen Jaén hvor Úbeda ligger bliver 20% af verdens oliven olie produceret



Granada


5. december

Det har hele tiden været planen at jeg skulle besøge min veninde Elvia. Jeg ser hende virkelig som en god ven, hun er midt i 40'erne og jeg kender hende gennem min ex-svigerinde. Sidste år i boede jeg hele november hos hende, og egentlig er det hendes skyld at jeg er gået igang med at lære spansk. For efter at have boet hos hende i mindre end et døgn var jeg så frustret over ikke at kunne forstå hende, hun taler nemlig (som de fleste andre spaniere) kun spansk, at jeg meldte mig til et spansk kursus dagen efter. Det vil stadig væk være en overdrivelse at sige at vi forstå hinanden fantastisk sprogligt men vi er i hvert fald i stand til at kommunikere med hinanden mht store og små ting i tilværelsen.
De tog mig en dag at køre de 160 km fra Úbeda til Granada, jeg skulle jo lige stoppe og drikke kaffe hver gang lejligheden bød sig. Vejret var godt, på et tidspunkt viste termometeret inde i bilen 34 grader (jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg følte mig så sløv - men det var nok varmen...).

Jeg ankom til Granda ved 18:30 tiden og omkring kl 20:00 havde jeg fundet en parkeringsplads ca 2,5 km fra Elviras lejlighed som ligger omtrent så centralt som man kan i Granada. Efter at have parkeret ringede jeg til Elvira, det havde jeg nemlig lovet, men hun havde vist regnet med at få besked lidt før...

Det er ikke kun mig der mangler plads på vejene i Granada
- lastbilerne bliver også nød til at tage floden i brug for at komme frem...



Nå - så nu bor jeg i en rigtig lejlighed, med brusebad - skønt. Jeg ligger i 'forhandling' med en sprogskole hvor jeg gik sidste år om at undervise i dansk og tysk - præcis hvordan det skal foregå er lidt uklart, men ind til da kan jeg i hvert fald deltage i gratis spansk undervisning (selvom Elvira ikke mener det er nødvendigt - jeg taler jo godt spansk ;-) ) og på mandag har jeg lovet at kigge forbi og hjælpe med deres computere. Elvira har allerede skældt mig ud - jeg skal ikke lade mig udnytte tror jeg hun siger. Da jobbet i første omgang ikke er lønnet andet end jeg kan få undervisning det samme antal timer som jeg underviser. Underviser jeg mere end det vil jeg få løn. Men nu må vi se, i første omgang vil jeg bare ud og møde nogle mennesker og lære at tale spansk.

Costa Tropical


14. december

Jeg har stadig bopæl i Granada, men i weekenderne agere 'Tøffe' sommerhus ved vandet. Når man kører ud til kysten stiger dagtemperaturen med ca 5 grader mens der om natten godt kan være næsten 15 graders forskel. I går kørte jeg op i Sierra Nevada bjergene, her ligger der et skisportssted som jeg har haft lyst til at se længe (over et år :-) ) mest for at teste om man nu også får tapas til en afterski øl - og ja det gør man !

På vej op i bjergene til skisportsstedet fandt jeg disse smukke ski
- at dømme efter alder og stand har de stået der længe


Ankommet til Spaniens skimekka med 64 km skiløb



Down town Monachil



og lidt panorama



Frilandskvæg - jeg har ikke nogen fryser og da jeg nærmest sidder
med fødderne på konfangeren kørte jeg uden om



Gammel VW-post-bus-træf i 2300 meters højde
- det eneste punkt hvor min bus (den hvide...) er kønnest er hjulkapslerne...



Costa Tropical - her overvintre alle nordeuropæerne.
Jeg så et engelsk par, manden i blå blazer og rødhåret - jeg vidste de var englændere før de lukkede munden op.



Granada


16. januar

Jeg har nu været tilbage i Granada i 1,5 uge efter at have været hjemme i Danmark og i særdeleshed på Fanø :-)
Denne gang skal der er være noget snyd mht at bo hos folk i lejligheder - nej. Denne gang er det alvor og jeg bor i Tøffe. Jeg har fundet et lille rekreativt område i nærheden af floden hvor jeg kan parkere og bo forholdsvis uforstyret. Der er ca. 15 min. gang til centrum - det er jo meget godt til en husleje på 0 €.


Basen i Granada



Min uge har forløbet forholdsvis struktureret. Jeg går til spansk fra 17 - 19 i en sprogskole. I stedet for at betale for undervisningen undervise jeg selv. Pt kun hver anden dag. En spanks dame der skal have frisket sit engelsk op. I dag fik jeg dog en ny elev. En spansk mand der vil tale tysk. Han kan en del i forvejen så der skulle nok gå. Jeg er også blevet spurgt om jeg kan hjælpe en universitetsstuderende med hendes tyske grammatik, men det kunne jeg ikke, det drejede sig om begreber jeg aldrig havde hørt om.

Fra middag og indtil jeg skal til spanks sidder jeg og arbejder. Enten i sprogskolen eller i den nærliggende kopiforetning som også er ejet af Tomás som også ejer sprogcenteret - og en genbrugsforretning.
Tingene kører ikke helt som jeg er vant til fra Siemens... men kedeligt er det ikke. I dag blev jeg ringet op af Tomás. Han havde en vigtig opgave til mig. Jo, jo. Jeg skulle gå hen til et nærliggende sprogcenter og høre hvad det ville koste at leje et lokale der 5 timer om ugen. Jeg skulle bare sige at det var til en workshop om software. Afsted det gik hen til den første sprogskole. Damen der sat i receptionen viste sig at være tysker (som snakkede et meget smukt engelsk) så vi fik også også en lille sludder på tysk, mens jeg rigtig levede mig ind i rollen som den "potentielle-håbefulde-workshop-leder". Efter at have fået en ca pris traskede jeg tilbage til Tomás som udspurgte mig grundigt... Da vi var færdige med de-briefingen fik jeg min næste opgave. Her skulle jeg gå hen til en anden skole og forhøre mig om det samme. Hos den næste skole var sammenfaldet mellem vores sproglige evner noget mindre så jeg endte med at måtte forklare mig på spansk efter bedste evne. Her fik jeg også en pris og så tilbage til Tomás. Grunden til denne 007 under-cover-aktion var at han havde fået en forespørgsel fra en der ville leje et kursuslokale til et arabisk kursus og nu ville han lige checke priserne i nærhedden...Da han senere foreslog at jeg skulle gå til et tredje sted sagde jeg stop.

Han er nu ellers en meget flink fyr. I går var vi ude at få et par øl og lidt mad og det var hyggeligt. Han er gift med en hollænder og taler også hollandsk og er også meget opsat på at lære dansk.

Jeg går til spansk sammen med en pige fra Ungarn, hun er super, super køn og mindst lige så sød som hun er køn. Vi snakker rigtig godt sammen i timerne og også uden for (ikke på ungarsk men på engelsk som hun og hendes kæreste har studeret på universitetet) og da hendes kæreste også er rigtig sympatisk har jeg inviteret dem begge med på weekend tur til bjergene. Det er på tide at Tøffe lærer nogle nye mennesker at kende.

I aften skal jeg ud at spise med min spanske veninde og nogle af hendes venner. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt!

Granada


2. februar

Det er løbet meget vand i åen siden sidst... Jeg var i Ronda sidste weekend (en smuk by beliggende på en bjergskråning en lille times kørsel vest for Malaga) sammen Anita og Gustav fra Ungarn. I Ronda mødte vi en gammel herre, som udover at vide en del om byen, havde den specialitet at han kunne alle hovedstæder i Europa samt sige tak på det pågældene lands sprog. På trods af vor tres samlede sproglige plus geografiske viden kunne vi ikke få ham på vildspor. Vi overnattede alle 3 i bussen inde i en national park. Gustav var meget begejstret for Tøffe hvilket jo straks gav ham et plus i min bog.
Om morgen var det så tid til at bestige et bjerg. Det var 1500 meter højt og det tog os ca 3 timer at komme op. Jeg kom dog væk fra den officielle vej så endte næsten i bjergbestigning og jeg var også ved at være lidt bekymret for hvordan vi skulle komme ned. Den officelle vej, som var noget nemmere at finde når man stod på tinden, viste sig dog at være noget lettere.

Det var en rigtig hyggelig tur, som var rosinen i pølseenden på en rigtig god uge. Det startede egentlig søndagen inden hvor jeg om aftenen ville hente noget vand ved en hane ca 5 min. gang fra bilen. På vejen tilbage med mine dunke registrer jeg at der sidder nogle mennesker og ryger i en folkevognsbus. Jeg er lidt i mine egne tanker, men ser dog at bussen har tyske nummerplader på. Nuvel jeg har virkelig ikke været for god til at opsøge andre mennesker selskab som oftest med den undskyldning at mit spank ikke slår til. Men tysk, der er jeg på hjemmebane så efter at have afleveret vandet i bussen trasker jeg tilbage til den tyske VW bus. Det viser sig at være to piger fra Wuppertal, Lena og Maren. De har sparet penge sammen og efter at have afsluttet deres studentereksamen er de kørt afsted i deres ny indkøbte bus. Det er noget jeg kan lide. Efter at have snakket lidt invitere jeg dem over på te og vi udveklser røverhistorier fra rejsen. De er kørt fra Tyskland i oktober og planlægger at køre endtil august. Inden vi tager afsked for natten aftaler vi at jeg skal vise dem rundt i byen næste dag.
Mandag kigger vi så på byen. Jeg er godt nok kommet til Spanien for at lære at tale spansk men det er nu en fornøjelse at tale med nogle man kan forstå og joke lidt med. At de så er unge og piger gør jo ikke noget - det skal jeg da gerne indrømme.

Broen i Ronda



Vi nåede toppen!!!



De tyske pigers bus og Tøffe i baggrunden





Musik i lejren





Onsdag er vi igen på rundtur i byen, men denne gang får jeg at vide at jeg skal slappe lidt af (mandagens rundvisning var måske lidt for entusiastisk). Om aftenen laver det mad til mig og vi får lidt at drikke. Da alting starter lidt senere her i Spanien har vi dårlig nok fået gang i festen, selvom jeg er gået i gang med at lærer dem at synge: "Vi skåler med vore venner..." da det banker på bussens dør kl 1:00. Udenfor står der en mand som ser lidt slidt ud og som snakker tysk. Han præsentere sig som Martin og siger at han hørte os synge og det rørte ham... :-)

Når, de næste 3 timer går over i historien som de mest surrealistike i mit liv pt. Martin som er tysker har de sidste 4 år boede i forskellige huler uden fra Granda med sine hunde. Han fortæller om sit liv, som jo må siges at være noget anderledes selvom det slet ikke er så unormalt endda at bo i huler her på de her kanter. Han skaffer mad og hash til sig selv og sine hunde ved at skralde altså tag de ting op af skraldespanden som supermarkederne kasserer og samle skod op fra gaden og så rulle sig lidt at ryge på. Det ender med at han står og fremsiger den ene monolog efter den anden mens han skuer ud i det uendelig. Temaet er uretfærdigheden i verden. Det er klart at han enten er lidt skæv eller skør, men helt affærdige ham kan man ikke. Kl 4:00 om morgen er jeg dog så kold at jeg ender med at smide ham og pigerne ud. Han følger dem hen til bussen og fortsætter sig monolog lidt endnu.
Det var stort set umulig at spørge ham om noget men vi fik dog en invitation samt en vejbeskrivelse til hans hule. Dagen efter har pigerne dog ikke rigtig lyst til at tage der ud så vi dropper det.

Jeg nyder endnu et par dage i deres selskab. Blandt andet spiller vi lidt musik. De spille guitar og harmonika og jeg har min violin med som jeg absolut ikke mestre. Men sjovt er det. De ville kunne være blevet et par dage i Granada, men det bliver fredag inden jeg må vinke farvel til dem og de drager videre. Det er med tungt hjerte, men at rejse ud for at møde nye mennesker og også lig med at skulle sige farvel og de lover at komme til Fanø når turen engang er nået til Skandinavien til sommer.

Her vil jeg så gerne tegne et lille diagram der viser hvordan trådene hænger sammen. For inden pigerne tager hjem har de mig med på en øko-veganer-bar, som jeg har gået forbi mange gange, men jeg har bare ikke lige synes at det var et sted jeg følte mig hjemme. På mit spansk kursus nævner jeg baren for Anita (fra Ungarn) og hun fortæller at der har hun også været til arrangement hvor det handlede om at tale sammen på forskellige sprog og derved blive bedre til at tale spansk, engelsk eller hvad man nu kan finde på. Vi aftaler at gå der hen om onsdagen (i onsdags). Jeg falder i snak med en gruppe italienere (6 stk) på en blanding af engelsk, spansk og tysk. De er super søde og i mødekommende og inden der er gået 15 min er vi venner på facebook :-)

En af pigerne er meget sød, al for ung til mig og udviser noget som jeg tolker som lidt mere end almindelig interesse. Vi får dog ikke snakket specielt meget sammen.
På et tidspunkt vil de videre og jeg hægter mig på. En af de andre italienske piger tager mig under armen og snakke så uafbrudt til mig på spansk, undtagen når hun lige skal spørge om vej til den bar hun vil hen på. Hun har været udvekslingsstudent i Granada for 5 år siden så hun kender byen og sproget ganske godt. Inde i baren vi hun have mig til at spille bordfodboldt. Vi spille sammen mod en spansk fyr og så den søde italienske pige... Da vi er færdig med at spille genoptager hun sin snak. Hende og de andre italienere er en del af et EU udvekslingsprogram for folk som er færdige med deres uddannelse. Egentlig skal de have en praktik plads, men nu har de været her i 3 uger og kun én af dem er kommet igang med noget. Hun mener at spanierne er ineffektive og at de penge som EU sætter af til programmet ender de forkerte steder. Det er egentlig et interessant emne og det foregår på spansk - så hvis det ikke lige var fordi at jeg har en lidt anden agenda med en anden af pigerne - ville alt jo værre i den skønneste orden. På et tidspunkt bliver resten af italienerne utålmodige og går udenfor. Jeg er efterhånden vandt til at tingene tager lidt tid i Spanien, men må dog undrende konstatere at, "hjem lige nu", bare betyder at der skal snakkes endnu mere. Jeg stiller mig hen til den søde pige. På et eller andet tidpunkt i løbet af aftenen har jeg fundet ud at hun har en engelsk test i Sevilla om en uges tid. Grunden til denne test er at hun vil til Århus for at tage en master og det krævet et vist niveau i engelsk.

Hun vil lære engelsk og vil til Danmark. Jeg kalder mig engelsk lærer og bor i Danmark, hvis det ikke er basis nok til at tage på date så ved ikke. Rundt om os står der 3 af hendes venner og taler i munden på hinanden. Jeg siger til dem et meget stort glimt i øjet at jeg lige er ved at invitere deres veninde ud så hvis de lige vil give os lidt privatliv...og så trækker jeg hende til side og hører om hun har tid og lyst til at mødes næste dag ved 13 tiden for at snakke engelsk. Det har hun og vi udveksler telefonnumre. Jeg tror det er første gang i mit liv at jeg har spurgt en pige om hendes telefonnummer, jeg har sikkert haft lyst før, men manglet modet. Vi mødes næste dag og går lidt rundt i byen og får en øl i verdens mindste bar. Der er faktisk kun selve bardisken resten af baren må man tænke sig til. Vi har det rigtig hyggeligt og snakker godt sammen, men jeg kan ikke gennemskue om hun er interesseret i mere end at snakke, og en hurtig gennemregning på kuglerammen gør at hun mindst må være 10 år yngre end mig. Vi tager afsked efter 3,5 time sammen med de obligatoriske kindkys.

Om aftenen er jeg oppe ved Anita og Gustav for at spise. Der er også en pige som er halv tysker og halv englænder. Hun kalder sig kirsten-giftekniv specialist og var også med den aften i baren hvor jeg først mødte den italiensk pige. Så jeg konsultere hende om hvad jeg nu skal gøre, på tysk selvfølgelig, så ikke resten af selskabet bliver delagtiggjort i mine hjertesorger. Hun siger at jeg bare skal invitere hende ud igen - straks. Hvilket jeg går næste dag. Vi ender med at mødes om aftenen til tapas, inden vi skal i byen med hendes italienske flatmates. Det er super hyggeligt igen og alkoholen gør også sit, selvom man ikke drikke så hæmningsløst som vi gør i DK. På vej mod diskotektet spørger jeg hende om hun har set Alhambra om natten. Min spanske veninde som jeg boede ved i december har vist mig udsigtspunktet i den gamle arabiske bydel hvor man kan se Alhambra fra og der er en meget romantisk location om aftenen :-). Min italienske date siger ja, det synes hun er en god idé. Vi sidder på muren oppe ved udsigtspunktet og kigger på Alhambra og hun siger noget om hvordan kun ens modersmål kan udtrykke hvor smukt det er. Vi sidder pænt ærbart langt fra hinanden, men jeg, som er pænt langsom i opfattelsen, har nu forstået at når en pige sidder sammen med dig midt om natten og siger følelses fulde ting godt nok ikke om mig, men om Alhambra, så kan man nok godt give hende et kys selvom hendes kropssprog samt fysiske afstand indikerer det modsatte. Det bliver dog også vel modtaget. Da de slukker lyset på Alhambra er vi stadig igang, det er altsammen meget uskyldigt og dejligt. På et tidspunkt kan selv vores begejstring ikke holde os varme og vi går videre til festen for udvekslingsstudenter. Hvor vi fester til den lyse morgen. Inden jeg tager afsked med hele det italienske bofællesskab ved bussen. Det er normalt at man kunne kindkysser med pigerne, men den ene er de spanske fyre er så udpræget bøsse på den godt måde og vi har taget pis på hinanden det meste af aftenen så jeg spørger om han ikke vil have et kindkys også og det takker han ja tak til.

Hele lørdag går jeg rundt som en forelsket teenager, vi skriver et par sms'er sammen. Jeg spørger ikke om vi skal ses men det står ligesom lidt mellem linierne at det skal vi ikke. Jeg går en tur i byen, og kan ikke lade være med at grine af mig selv. Jeg er for fanden 33 år - men homoner er homoner og jeg er helt solgt. Vi har dagen før aftalt at tage på tur til bjergene om søndagen så ved 20:00 tiden ringer jeg for at aftale nærmere, jeg bruger 10 min på at tage mig sammen til at ringe. Hun tager ikke telefonen. Da jeg en time senere er igang med at skrive en sms for at høre om hun vil med ringer hun dog tilbage - jubii. Vi aftaler at mødes kl 10:30 i nærheden af hvor hun bor. Vi tager på tur i bjergene og hun tager en masse billeder - jeg har bare lyst til at kysse hende, men er igen i tvivl om, om hun synes det er en god idé. Efter at have gået en lille tur, været inde at spise. Hendes blodsukker var virkelig langt nede... Sidder vi i solen og jeg tænker, at nu bliver jeg sgu nød til at give hende et kys. Det har hun da heller ikke noget i mod. Da vi er kommet tilbage til Granada spørger jeg om vi skal gå ud og få en øl næste aften mandag, da jeg tirsdag kører til lufthaven og henter en kammerat og så går turen hjemad. Det siger hun nej til. Hun bliver nød til at læse da hun skal til engelsk eksamen på lørdag. Vi har på vores første date allerede snakket om at vi evt kunne mødes i Sevilla hvor hun har eksamen da det passer perfekt ind i mine rejseplaner. Jeg nævner Sevilla og at det ville dejligt at se hende og hendes flatmates som også tager med igen. Jeg får et kys mere, hun siger at hun har nydt dagene med mig og at vi selvfølgelig skal ses i Sevilla. Jeg føler mig lykkelig, men også dumpet, men på en pæn måde. På vej væk i bilen sætter jeg James Morrison på, han har en masse sange hvor hjerte rimmer på smerte...

I morgen siger jeg farvel til min omgangskreds i Granda og så skal vi on the road again, Tøffe, Kasper og Jeg. Der kommer altid en sporvogn og en pige til.... :-) ....And life is what's happening to you will you are busy making other plans....

Sant Feliu de Guixols


11. februar

Jeg hentede Kasper i Lufthavnen i Malaga for 1 uge siden. Vejret var i top med sol og næsten 20 grader så starten var god. Vi satte kursen mod Gibraltar. Denne underlige engelske koloni, som er kendt som skattely ville jeg se nu da jeg er kommet så langt væk hjemmefra. Vi overnattede i La Linear på den Spanske side af grænsen. Om aftenen, ved 23 tiden da vi er tilbage i bussen efter at have været i byen for at drikke et par øl og spise lidt tapas, løber der pludselig 10 mand over gaden. De bærer på en gummibåd med en stor motor på. De forsvinder ned på den mørke strand. Fem min senere kommer de fleste af dem løbende tilbage over vejen, men denne gang uden båd. De undrer vi os lidt over. Ca 15 min senere kommer de igen løbende, men denne gang bliver nogen af dem stående ved siden af bussen. En af mændene har en walkie-talkie som han snakker lidt i. På et tidspunkt kigger han på mig og holder en finger op foran munden for at signalere at dette her altså er en hemmelighed som jeg ikke skal sige til nogen. Kort efter løber de alle ned på stranden og kommer så tilbage med nogle kasser på størrelse med 2 ølkasser. Båden er stadig ikke at se så vi går ud fra at de er ud at hente et læs mere af hvad det nu kan være de smugler formodentlig hash. Vi beslutter os for at flytte bilen lidt så vi ikke står i vejen...

Den næste dag da vi skal på Gibraltar regner det. Ikke voldsomt det små regner bare hele tiden. Da vi på Gibraltar går op på the Rock som er en stor klippe, hvor man kan se aber, blæser det en halv orkan. Efter at være blevet godt våde og gennem blæste får vi dog fundet nogle aber og taget et par billeder af dem. Nede i byen nyder vi en vel fortjent portion fish and chips og har en lystig samtale med to engelske fruer... De fortæller at de er på Spanien rundrejse og som de næste skal de til Granada. Jeg fortæller at jeg har været der det meste af de sidste 2 måneder og siger de skal glæde sig.

Dagen efter, torsdag, kører vi til Cádiz som ligger ude ved Atlanterhavet, byen er meget charmerende. Vi er inde på et gammelt fort hvor en Spaniere sidder og maler. Inden jeg har set mig om har jeg fået købt et billede. Jeg synes det er ganske pænt men jeg har absolut ikke lyst til at købe det og alligevel kommer jeg der fra med det under armen. Godt nok til halv pris, men følelsen af at være blevet lidt snydt kan jeg ikke helt ryste af mig... :-)

Om natten sover i et øde sommerhusområde lige ned til stranden og om morgen er Kasper ude at bade. Da han for anden gang hoppe i bølgen, kan jeg ikke bare sidde og se på og må også i. Det er koldt men bølgerne er virkelig kraftige og det er en fest at bade :-)

Jyske Banks kontor på Gibraltar



Abe på "The Rock" - vejret var virkelig dårligt


Tilfældig stop på atlanterhavskysten



Stranden hvor selv jeg kom ud at bade



Gå tur og stop et sted på den spanske øst-kyst



Fredag ankommer vi til Sevilla og vejret er godt så vi får gået en masse og set ditto. Vi parkere inde i centrum i nærheden af en meget officiel flot bygning hvor en del af Andalusiens administration holder til. Det virker stille og roligt så det er noget af en overraskelse da der ved midnatstid indledes en folkevandring af fulde unge mennesker. På et tidspunkt pusler det foran bilen og jeg ruller vinduet ned for at se hvad der sker og kan konstatere at der sidder en pur ung pige og tisser op af bilens forhjul. Hendes veninder er meget foraget over at jeg forstyrer dem og prøver at bomme en cigaret.

Næste dag lørdag regner det. Normalt ville vi bare være kørt væk, men om aftenen skal vi mødes med italienerne fra Granada incl min lille flamme så vi er nødt til at blive... Vi har aftalt at mødes kl 22. 5 min før ringer hun og siger at de ikke er klar endnu og spørger om vi kun skal i byen i aften eller hele natten. Jeg siger hele natten og siger at de bare skal tage sig tid. Kl 23:30 har Kasper fået prøvet alle barens tapas og vi har stadig ikke set skyggen af vores italienere så jeg skriver en sms til hende om at natten er ung, men jeg desværre ikke.... Hun dukker snart op sammen med party-bøssen og vi går ud for at finde en bar der er åben, da den vi sidder i er ved at lukke. Vi ender på et diskotek, men alle virker trætte og uoplagte så nogen virkelig fest bliver det ikke til og ved 4 tiden følger vi dem hen til deres hostel. Jeg går sammen med pigen og må konstatere at flammen er død, men vi udveklser igen venligheder om at holde kontakten og måske ses vi i Danmark siger hun inden hun giver mig et stort knus til afsked.

Søndag regner det stadig, og efter en tur på Starbucks for at bruge deres internet kører vi østpå. Vi bruger ca 9 timer på vejen og får krydset det meste af Spanien inden vi om aftenen ender i Valencia. I dag tirsdag har vi været en kort tur i Barcelona og nu er vi kommet ca 100 km nord for Barcelona til Costa Brava som jeg synes er den smukkeste del af den Spanske kyst. I morgen når vi formodentligt til Frankrig og på lørdag har vi meldt vores ankomst i Köln - Quien sabe?

Buxtehude


22. februar

Vi nåede til Köln lørdag den 15. februar til middag. Dvs at turen fra Spanien gennem Frankrig gik efter planen. Vi holdte os til vejen følger floden Rhône der op igennem Frankrig. På denne måde undgik vi vintervejr, i modsætning til turen ned mod Spanien hvor jeg kørte på snedækkede veje. Vi kørte meget, men tog os også tid til at se lidt. Blandt andet kørte vi en aften ind til Nîmes for at se det romerske amfiteater by night. Det var et flot syn.

Det hele var ved at ende galt i Köln. Vi havde taget en lille pause uden for byen i skovkanten for at lave lidt mad. Jeg har et simpelt gasblus som man skruer direkte ned i en lille 190 grams gasflaske. Det er faldet på gulvet et par gange og den sidste gang må der være blevet utæt. Det var ikke noget vi rigtig havde lagt mærke til da gasflasken var næsten tom (eller man kunne i hvert fald ignorere det...), men med en ny frisk flaske med fuld tryk sker der sager. Pludselig brænder bluset med en halv meter høj flamme, som kommer ud af siden på blusset. Jeg ikke kan slukke den da der ikke er nogen afbryder på gasflasken og blussets afbryder sidder efter lækagen. Jeg prøvet at kvæle ilden med en gryde, men det brænder bare endnu mere voldsomt. Jeg får lukket skydedøren op, men det holder en bil lige ved siden af os (med kaleche...) så jeg må bære det brændende blus ud i gryden. Herved indkassere jeg et par brændvabler på hånden, men efter at have fået slukket ilden med et vådt håndklæde føler jeg mig dog som en heldig mand...Det kunne være gået helt galt, ikke kun med min egen bil men også med bilerne ved siden af.
Kasper er læge og ordinere den forbrændte hånd i kold vand. Sammen bliver vi enig om at en whiskey til indvortes brug nok også er en god idé.