4. oktober 2013 Fanø



Man kan ikke altid have styr på alting. Det er godt at have drømme og nogen gange bliver man nok bare nød til at give slip og tage tingene som de kommer.
Jeg har siden vi kom hjem fra vores 4 måneders campingtur (for 3 år siden) i sydeuropa og primært Frankrig haft lyst til at tage på landevejen igen. Nogen gange har det gjort helt ond i maven efter at komme afsted. Jeg ville dog ikke afsted med campingvogn men med en lille kompakt autocamper som udfra helst bare skulle ligne en hvilken som helst gammel kassevogn som man kan stille overalt uden at folk tænker over det. Da min gamle kollega fra Tyskland fortalte at han ville sælge sin gamle folkevognsbus og min bank skrev og fortalte at mine medarbejderobligationer fra min tid ved Siemens ville blive udbetalt ved årsskiftet var der ligesom ikke så meget andet at gøre end at slå til.
I skrivende stund har jeg ikke hentet bussen, har bare givet håndslag på den over telefonen. Den er 23 år gammel, med tyske nummerplader - og er lige blevet synet i Tyskland. Jeg skal afsted på søndag. Først har jeg fået et lift til Flensborg med nogle tyske venner og derfra skal jeg med nattog til Bielefeld for at hente bilen. Jeg så den sidste gange for 5 år siden hvor jeg tænkte sikken en gamle spand - og nu er jeg altså i færd med at købe den.
Ikke nok med det jeg har i aften købt en flybillet der den 19. december skal tage mig fra Malaga til Billund så jeg kan komme hjem og holde jul med min familie. Min forkromede plan lyder at jeg midt i november kører syd på med endestation lige uden for Malaga. Det giver mig ca 5 uger til at køre ca 3500 km - det er der jo nogen der kan gøre på bare 3 dage. Min fornuftige mor har som den eneste (sagt højt) at det måske er en lidt lang tur for sådan en gammel bil. Og det kan hun da vist godt have ret i...Det slog mig i hvert fald i aften efter at have kigget på google maps at det måske er en ret lang tur. Egentlig er det dog kun opvarmning.
Planen er at turen skal gå over middelhavet til Marokko. Jeg har aldrig været på det Afrikanske kontinent før. Sidste år var det på tegnebrættet at tage et par uger i Marokko men det blev valgt fra til fordel for 4 uger hos en spansk veninde med lejlighed i det centrale Granada lige neden for Alhambra. Hun lejer værelser ud så bare send en mail hvis i mangler et sted at bo i syden.

Tøffe! tilbage i Tyskland


Fanø

15. oktober

I torsdags kom jeg hjem med bilen. Søndag fik jeg et lift til Flensburg med nogle tyske venner. Ganske symbolsk foregik turen i en VW T4 (min er en T3) så der var lidt tidsmaskine over det :-). Efter en hyggelig tur til Flensburg, lift aftensmad og en gåtur ved fjorden. Kørte mine venner mig til banegården herfra tog jeg nattoget til Bielefeld. Der var to andre i kupéen, den ene havde helt klart ikke været i bad længe. Heldigvis slap jeg med én time i hans selskab og ikke seks timer han var nemlig kommet i den forkert vogn - puha.
Efter at vi var blevet rangeret rundt i Hannover i noget det føltes som timer ankom jeg endelig til Bielefeld 1 timer og 15 minutter senere end planlagt. Det gjorde dog ikke så meget da det lokal tog jeg skulle med tilbage mod nord kørte to gange i timen. På banegården i Bünde hentede min gamle kollega mig og efter en gang morgen mad tog vi ud for at kigge på bussen - det var selvfølgelig kærlighed ved andet (eller trejde) blik.
Turen hjem til Danmark bød på et par besøg hos min kærestes familie samt endnu en kollega. Sjovt nok var der ikke rigtig andre der kunne se hvor fantastisk "Tøffe" (som jeg har døbt bussen var). De 650 km gik dog rigtig fint. I Flensburg var jeg lige inde at aflevere de tyske plader og afmelde bilen inden turen gik videre i Dk på danske prøveplader. Turen hjem har givet mig lidt mere mod på den lange tur for godt nok kører bussen ikke ret hurtigt - der går rygter om en mulig marchfart på 120 km/t. Det kræver dog ørepropper så jeg kørte nærmere 80 km/t på de 3. sporede moterveje hvor lastbilerne nemt kunne overhale mig og 100 km/t de steder hvor der kun var to spor. Man har jo ikke lyst til at trække en kø fra Hamburg til grænsen...

I mellem Esbjer og Fanø

28. oktober

I dag havde jeg aftalt med værkstedet at jeg vil hente bilen i Esbjerg og tage den med til Fanø. Jeg havde også bestilt en prøveplade hos skat (der er 3 dagesekspeditionstid) så der var styr på sagerne. Samtidig var det også lykkedes mig at finde en køber til min nuværende bil. Så det var jo alt sammen fint - hvis ikke de lige var fordi at DMI havde varslet stærk storm med vindstød op til orkanstyrke.
Jeg tog til Esbjerg trods alle advarsler. Fik bilen solgt og VW busen hentet uden problemer og da jeg så ville hjem var færgen aflyst. Kl var 13:00 og færgeriet forventede først at vi kunne komme afsted ved 18:30 tiden. Kl 15:00 hed det dog pludselig at de ville prøve at sejle over. Jeg kom med på færgen og vi begyndte turen over. Da vi skulle til at lægge til på Fanø var det dog ret tydeligt at det ikke ville lykkes, så færgen slog bak - eller hvad man nu siger når man har en "bi-direktional" færge som er lige god til at sejle begge veje. Efter at vi var begyndt på turen tilbage til Esbjerg blev det medelt over højtaleren at et skib havde revet sig løs i Esbjerg og dette gør det umuligt at komme tilbage til ESbjerg. Så nu ligger vi og rider stormen af: "....i mellem Esbjerg og Fanø". Bilen har en lille tagluge og de sidste 10 minuter har jeg spekulret på hvornår den bliver rykket af. Lugen er selvfølglige monteret sådan at fartvinden presser den ned, men da vi i øjeblikket ligger og cirkler rundt kommer vinden nogen gang ind bagfra - men så længe det knager så holder det...


Et sted på motorvej A7 ca 58 km nord for Hamborg

13. november

I Mandags modtog jeg et noget ubehageligt opkald af personlig karakter, som gjorde at jeg bestemte mig for at tage afsted allerede tirsdag. Det betød, at der skulle pakkes hurtigt, men hvad fanden, man kan hurtigt pakke til 3 måneder. Dette inkluderede en kummefryser, en barneseng, et reolsystem og sidst men ikke mindst en påhængsmotor. Jeg har budgeteret med en del værkstedsbesøg, da bilen er over 23 år gammel. Jeg havde dog forestillet mig, at den havde holdt lidt længere end til Ølgod, som er 35 km fra mit hjem og turens længde formentlig er 3500 km (frem + tilbage). Da jeg stoppede i Ølgod kunne jeg konstatere, at bilen lugtede meget brændt. Det blev hurtigt lokaliseret til det ene baghjul, som var så varmt at man kunne speje et æg på det.
Dette blev starten på det første værkstedsbesøg...
Det første værksted havde først tid på fredag, men det kunne jeg ikke vente på. Mens det andet værksted hurtigt fik lokaliseret at det bare drejede sig om et rustent håndbremsekabel. Derefter gik turen videre til Randers, hvor min søde mor hjalp mig med at sy gardiner med Marrokansk mønster. Næste morgen besøgte jeg min kusine i Århus og derefter gik turen videre til Kolding, hvor påhængsmotoren skulle læsses af. Derefter kørte jeg mod Tyskland, hvor kummefryseren skulle afleveres. Første stop var i Flensborg, var der skulle købes danske specialiteter (brønddumssnaps og Gammel dansk). Spiritussen var selvfølgelig ikke til mig, men tiltænkt som værtindegaver på turen. Derefter gik turen mod Tarp, hvor kummefryseren + andre møbler skulle afleveres. På vejen mødte jeg dog en blaffer og da en af reglerne for denne tur er, at alle blaffere der ikke ser livsfarlige ud skal tages med, blev jeg "nødt" til at stoppe. At det her drejede sig om en ung, rødhåret pige, gjorde beslutningen meget let. Så jeg bremsede hårdt. (hun stod faktisk et dårligt sted). Efter at have ført en samtale på engelsk med jyst og fynsk accent, blev vi enige om, at det nok var nemmere at snakke på dansk. Liv, som blafferen hed, skulle til Hamborg og var indforstået med, at vi lige skulle ind og aflevere en kummefryser. Det tog lidt længere tid at aflevere den, da vi selvfølgelig også skulle have kaffe og kage. Det skulle vise sig at være en god beslutning. For turen til Hamborg viste sig at blive noget længere end beregnet, da vi efter ca 70 km kørsel lige pludselig holdt helt stille og de sagde at motorvejen var spærret. (Det havde vi næsten gættet...) I skrivende stund, ca 4½ time senere, sidder vi stadig i kø og er nu nået til afkørslen Kaltenkirchen, hvor vi allesammen bliver lidt ud på landevejen.
Liv og jeg er i mellemtiden blevet noget klogere på hinandens liv, for hvad fanden skal man ellers snakke om, når man sidder 4 timer i en blikdåse? Vi har allerede haft et stop, hvor vi bestemte os for at lave kaffe. Desværre har jeg ikke fået en gryde med, den ville jeg først købe i Tyskland. Man er vel nærig. Så da vi skulle koge vand på gasbrænderen, var gode råd dyre. Efter at have rodet rundt i samtlige skabe, fandt jeg dog kagedåsen fra sidste jul, som jeg havde taget med til at opbevare bestik i. Den viste sig desværre at være utæt, så vi endte med at koge vand i låget, som max var 1½ cm højt. Det viste sig at fungere forbavsende godt. Bemalingen var også ildfast :) Ved samme lejlighed blev der også ryddet op i bilen, mens vi ventede på at køen forsvandt. Det gjorde den dog ikke, men bilen blev da lidt pænere. Klokken er nu 21.25 og vi sidder stadig i kø...

Köln

19. november
Køen før Hamborg fik også en ende da vi blev ledt af motorvejen og ud på landevejen og kl 22:30 kørte vi af motorvejen ved Hamborg. Jeg kørte Liv hen til hendes ny kærestes bopæl og vi sagde farvel og blev enige om at det alt andet lige havde været en hyggelig aften - i hvert fald omstændighederne taget i betragtning... Jeg tilbød hende selvfølgelig at hun kunne tage med til Spanien, men hun mente ikke at hendes kæreste ville synes om det :-)

Atletisk hund



Efter en mindre besøgsmarathon hos gamle kollegaer og ex-sviger-familie medlemmer er jeg nu i Köln hos min ex-svigerinde. Hun deler lejlighed med 2 mænd sidst i tyverne. Kollektivet skal snart flytte så de synes det var dejligt at få besøg af en med en stor bil så i går aftes kørte vi flyttekasser og i aften skal vi hente et køkken.

Køkkenet er pakket - sådan!


Det skal helst foregå om aftenen af flere grunde. Grund 1: Kollektivisterne arbejde og skal have fri først. Grund 2: Tyskland har i flere byer indført miljøzoner. På baggrund af hvor mange partikler udstødningsgassen giver er bilerne indelt i 4 grupper: Grøn - (Alle benzinbiler med katalysator, samt dieselbiler med partikelfilter som max er 4-5 år gamle), Gul - (dieselbiler som ikke er ældgamle og som har partikelfilter - evt eftermonteret), Rød - (hvilke biler der kan få en rød plakette ved jeg ikke) og så til sidst uden for kategori. I Köln er der kun adgang med grøn og gul plakette - og min gamle diesel er desværre helt uden for kategori - så derfor lister jeg kun rundt efter solnedgang :-)

Musisk facade i Düsseldorf


I morgen regner jeg med at forlade det trygge Köln og kører til Frankrig (der er kun 250 km), men nu må vi se. Köln er en dejlig by som jeg erfarede igår aftes da vi var ud at cykle. Jeg troede jeg hørte til cykelfolket, men igår fik jeg kam til mit hår mht fart og undvigemanøvrer.

Jernebanebro over Rhinen, her forelskede par skrevet deres navn på en hængelås og låst den fast
Der er så mange at man lige for en sikkerhedskyld har checket beregningerne af broen for at se om den kan holde til det...



Rasteplads på motorvej A64 i nærheden af Trier

21. november
Jeg blev hængede i Köln en dag ekstra. Det var simpelthen for hyggeligt at være der. Om dagen arbejdede jeg i lejligheden på min computer og om aftenen var min ex-svigerinde den perfekte værtinde og tog mig ud i byen for at få en Kölsch eller to. Kölsch er den lokal øl, som vel bedst kan beskrives som en mild pilsner. I går var i en rigtig typisk ølstue hvor tjenerne går rundt med et stativ med ca 12 Kölsch og kan de sagde at glasset er tomt (eller under halvfuld) stiller de automatisk en ny øl - på den måde bliver det hele lige pludselig meget lystigt. Köln er kendt for sit karneval som starter den 11/11 og varer indtil fastelavn. Det går vildest for sig i starten og til slut. Efter at have studeret kalenderen blev ex-sviger og jeg enig om at jeg da skulle lægge turen forbi Köln sidst i februar så jeg rigtig kan få noget kultur.
I morges var der tidlige afgang dvs kl 9:00. Der gik dog nogle timer inden jeg rigtig kom væk fra Köln da skulle lidt ombygning til af bussen. Dette foregik meget praktisk på parkeringspladsen foran et stort byggemarked, man kan jo ikke have alting med hjemme fra.
Ved middagstid gik det videre mod syd. Jeg har hørt i vejrudsigten de sidste dage at snegrænsen lå ved 500 m og I de højder må jeg havde befundet mig for der lå sne på markerne og der faldt slud på bilens forrude en times kørsel fra Köln. Så længe bilen kører er her dejligt varmt så der gik ikke lang tid før ferie stemningen indfandt sig. Sne, små bjerge og god musik i radioen. Så kan man næsten ikke ønske sig mere.
Den første middag er lige blevet serveret her i bussen. Det var tortelloni med ost. Kogt i min alu-dyppekoger kedel og spist direkte fra kedelen jeg har jo ingen opvaskemaskine med. Vandforsyningen er også lidt ustabil så de blev kogt i danskvand det havde dog kun den fordel at vandet ser ud til at koge stort set med det samme...

Nå nu vil jeg videre igennem Luxenbourg og helst videre til Frankrig i dag.

Parkeringsplads et stykke vest for Lyon

22. november
I går ankom jeg til Frankrig. Jeg for vild inde i Luxembourg pga vejarbejde og en GPS der ikke var helt aktuel. Det lykkedes dog til sidst at kom på motorvejen mod Metz i Frankrig, her ville jeg egentlig være kørt af motorvejen, nok mest for at spare motorvejsgebyret (men også for at se lidt mere af Frankrig), men motorvejen viste sig at være gratis helt til Nancy. Her kørte jeg af motorvejen og fortsatte af små landeveje, min GPS havde sjovt nok kun et oversigtskort over den del af Frankrig gemt så jeg kørte efter kompaset indtil der igen var dækning.
Jeg havde på en rasteplads en telfonsamtale med mine forældre som jo forståelig nok var bekymret for deres førstefødte (på efterhånden 33 år...) for nu frøs han vel ikke og husk nu at få noget ordenligt at spise. Jeg fryser ikke men har det til tider ret koldt...
Morgenen startede med at jeg gik ud til vandposten på den campingbusovernatningsplads hvor jeg havde sovet og fyldte mine vandflasker op - nej det passer ikke. Morgenen startede med at jeg blev vasket i godt og vel 25 ml vand fra en halvliters flaske. Det var lidt koldt.
Der efter gik turen videre sydpå. Ca 9:30 begyndte det at sne. Jeg havde allerde igår lagt mærke til at motoren ikke blev ordenlig varm så efter at have provianteret i et supermarked begyndt jeg at montere et indkøbsnet fra samme supermarked på halvdelen af bussens køler så køler effekten ikke er så stor. Det hjalp lidt, men jeg overvejer stadig om der måske skal skiftes termostat da det virker som om den står åben hele tiden da det eneste tidspunkt motoren er blevet rigtig varm var efter 4 timer i kø.

Jeg kørte længe langs med en kanal


Bussen har en gammel radio som dog kan styre en CD-veksler med 10 CD'er i. Disse 10 CD'er er selvfølgelig valgt meget omhyggeligt til denne rejse. Jeg skal spare jer for historen til hver enkelt og nøjes med at nævne én. Det er Stings Jule-CD som blev udgivet for 2-3 år siden. Her spiller og synger Sting forskellige (jule-)sange der er et perfekt soundtrack til en køretur i snedækkede omgivelser som min flugt til Spanien har udviklet sig til...
Min ex-svigerfar ringede også idag for at høre hvordan jeg havde det. Hans bekymring var en variant over mine forældres dog med fokus på min sindtilstand, men også lidt mere praktiske behov for som han sagde: "Hvis det bliver for koldt så kom hjem til os, vi har varme i huset og Karin er god til at lave mad". Tak for det, det varmer.
Ellers er min interaktion med de lokale lidt begrænset. Der kom en vinbonde forbi som gik brændte, vel sagtens vin, af i marken. Jeg havde lyst til at invitere ham på en kop kaffe, men forpassede desværre øjeblikket.
I byggemarkedet senere på dagen forbavsede jeg mig selv mht at kommunikere (ikke tale :-) ) på fransk. Jeg ville købe en vanddunk og noget vandslange. Dunkene manglede skruelåget og selvom jeg aldrig fandt ud af hvad skruelåg hed på frank fik jeg dog et udleveret. Ligeledes kunne jeg ikke huske ordet for slange men de venlig damer fortalte at det var "tuyo" og så klippede de lidt vandslange af til mig.

Mit spansk er dårlige end mit franske så jeg skal hvis til at øve mig lidt hvis jeg skal kunne gøre mig forståelig når jeg krydser den næste grænse, nå ja i Barcelona taler de alligevel ikke spansk men katalansk så her har jeg alligevel ingen chance.

Béziers ca 20 km nord-øst for Nabonne

23. november

Hvis jeg synes det havde været en kold og snefyldt tur i går da jeg skrev rejseblog, så er jeg i hvert fald blevet klogere.
Efter at have spist aftensmad på en parkeringsplads mens jeg ventede på at myldretidstrafikken forsvandt fortsatte jeg turen sydpå. Dette foregik af en god hovedvej som af og til var 2 sporet. Problemet var bare at det helt tiden gik op ad og der kom mere og mere sne...
Da klokken blev ca 8:30 og vejene ikke længere var helt frie for sne og jeg kom til et skilt med 6% hældning nedaf bestemte jeg mig for at det var tid til at sove. Dette gjorde jeg foran rådhuset i en lille på i lidt over 1000 meters højde.

Det sidste termometer jeg havde set viste -1 grad og det var nogle højde meter siden så jeg forberedte mig på en kold nat, men det er jo ikke noget problem når man har en varm sovepose. Desværre viste det sig at den varme sovepose, som jeg havde snuppet fra skabet der hjemme, at have en defekt lynlås. Efter at have siddet og forsøgt at ordne den mens jeg selv frøs mere og mere bestemte jeg mig for at:
1) Det var godt jeg ikke sad på toppen af Mount Everest med en defekt lynlås
2) Når man ikke ligger i et telt på en bjergtop men på en madras i en bil på en bjergtop kan man også bare bruge soveposen som dyne
Det var heller ikke noget problem at holde varmen. Det var først da jeg stod op ved 6:30 tiden at det sådan rigtig var koldt.

Inden jeg skulle køre fik jeg brug for mit vejhjælp abbonoment ved ADAC, ikke fordi bilen ikke ville starte - det ville den nemlig godt også selvom den første gang gik ud med det samme igen, men fordi der følger et smart plastikkort med i kreditkort størrelse som var særdeles velegnet til at skrabe is...


En flygtning kryser sit spor - jeg ved godt det er et dårlig billede,
men her nød-overnattede jeg for lidt over 3 år siden på vej hjem med campingvogn da bilens kølesystem var blevet utæt.


Indtil middag stod den på bjerg- og sne-kørsel. Jeg kørte forbi to skilte hvor der stod at man blev rådet til ikke at køre forbi her uden det fornødne udstyr. Jeg gik ud fra at det betød snekæder som jeg ikke lige har med, det er kun blevet til vinterdæk på baghjulene hvilket helt sikkert ikke er det dummeste sted at montere dem på en baghjulstrukken bil med motoren siddende bag i.

Hvor fan... er den sommer jeg jagter blevet af?



Det gik dog også fint de meste ubehagelig forhold havde jeg faktisk på vej ned fra bjergmassiverne mod Middelhavet hvor der ingen sne var men hvor det blæste ret voldsomt og en 2,5 meter høj bus er ret vindfølsom. På vej ned af bjergene begyndte solen også at skinne, og her 15 km fra middelhavet er det faktisk til at holde ud.
I mens jeg sidder og skriver dette kom der en gammel autocampere (ja nu skal jeg selvfølglig passe lidt på min er jo ikke hel ny...) med to unge mænd, en ung dame og et lille barn de ligende ikke ligefrem turister men mere sigøjnere der havde skiftet campingvognen ud med en autocamper (så fik jeg da lige luftede mine fordomme...). De kom ret hurtig over og spurgte om jeg havde noget værktøj da de have problemer med motoren. Jeg gik over med mit topnøglesæt og stod og kiggede på at de skruede. Hvis primært for at forhindre at de stak af med det...
Efter at reperationen engang var blevet erklæret færdig og jeg var gået tilbage til bilen kom de igen og spurgte om de kunne låne topnøglesættet, denne gang havde jeg ikke lyst til at lege observatør. De kom tilbage og afleverede sættet 10 min senere men uden det helt store resultat så vidt jeg kunne forstå var det hele tiden nødvendig at efterspænde og det krævede i hvert fald en 17 mm top. Jeg forærede dem min 17 mm fastnøgle, de sagde tak og spurgte om jeg ikke også havde en 19 mm da der skulle efterspændes to steder.

Nu er sneen væk så skal det bare holde op med blæse...




En bjergtop i Spanien med udsigt over middelhavet 10 km fra den Franske grænse


24. november

Efter at jeg igår havde fået sendt mine sigøjner venner afsted gik jeg i supermarkedet og skulle lige kigge i CD afdelingen, jeg ved godt at det der CD snart er historie men min bus har en radio med plads til 10 CD'er og jeg kunne godt bruge noget mere syng-med-venligt musik. Jeg har en CD med en fransk sangerinde der hedder Zaz (kig lige på youtube!), den har jeg selvfølgelig med og jeg elsker den. Hun synger noget jazz inspireret musik og hun startede sin karriere i Metroen i Paris inden hun blev opdaget. Nå - jeg har de sidste mange år checket om hun ikke endelig skulle have udgivet en ny CD dog uden held, men igår stod den der lige midt på hylden. Den kom i kurven og hende ved kassen havde kassedamen meget svært ved at få den ud af tyverisikringskassen den var i - et sikkert tegn på at det der med CD'er vist er ved at være forbi. Jeg ville gerne have joket lidt med dette men min 'unikke' humor sammen med min begrænsede fransk kundskaber ville næppe have gjort lykke...
Derefter kørte jeg til Banyuls-sur-Mer som er den næst-sidste by i Frankrig inden den spanske grænse. Her opholdte vi os med campingvogn for 3 år siden på en fin lille campingplads og jeg havde et lille håb om at den stadig havde åbent. Det havde den dog ikke den var lukket den 15. november. Overfor campingpladsen lå der et supermarked og her parkerede jeg sammen med en fransk autocamper.
Det blæste meget, og det kom meget i byger der fik bilen til at gynge. Kombineret med at jeg stod 8 m fra en kompressor til at pumpe bildæk op med som hvert 10 min startede op fordi slangen var utæt forberedte jeg mig på en urolig nat. Jeg vågnede også mange gange men stod først op 8:30 hvilket er rekord i mange år.
Her til morgen blev tøffe vasket i varmt vand (bare det var mig jeg må nøjes med koldt vand...) men jeg havde ikke mønter nok til at resultatet blev helt godt så der er stadig lidt vinterfilm på vinduerne.
Derefter ville jeg lige checke om det topnøgle sæt jeg havde lånt ud igår mon også var komplet. Det var det ikke - min sigøjner venner havde 'glemt' at lægge 17 mm toppen tilbage, da jeg også gav dem min 17 mm fastnøgle er de pt ret godt kørende på 17 mm fronten mens jeg er lidt på bar bund.
Efter at have spist morgenmad med udsigt til middelhavet, ved siden af et skilt hvor der står parkering forbudt for autocampere kørte jeg mod Spanien af en lille vej med fantastisk udsigt over havet. En enkelt gang kom der et så kraftigt vindstød at jeg troede at bilen skulle vælte men ellers var den en fin tur.

Udsigt fra morgenmaden



Kystvejen mellem Frankrig og Spanien



De sidste 3 timer har jeg holdt parkeret på en bjergtop i et naturreservat med udsigt over middelhavet til den ene side og et gammelt kloster til den anden. Her i bussen er den næsten 14 graders varme (jeg har sat batteri i termometeret) hvilket giver bedre udfoldelse muligheder end de ca 0 grader der har været de sidste par døgn.
Her i mit lille refugio er der blevet spillet violin, arbejdet på min app, fixet Tøffe med noget ståltråd samt skrevet blog. Jo, jo her i Spanien er det rart. Solen er også kommet frem og jeg har genfundet evnen til bare at sidde og glo ud i luften uden at lave noget.
Turen herop foregik i 2. gear (indtil videre har alting kunnet klares i 3. gear) så det var lidt voldsomt...Motoren blev også driftsvarm. Alt i alt var jeg godt tilfreds med Tøffes indsats. Der havde ikke været andre biler på vejen op og jeg følte mig lidt som manden alene i vildmarken - indtil der pludselig holdt en rejsebus inde til venstre. Lige efter kom jeg til et vejkryds og måtte konstatere at jeg bare havde taget den sværeste vej op som man kunne finde.

Udsigten fra mit eftermiddags rast