Sigean - syd for Narbonne

N43*03'57'' - E2*56'31'' Fredag den 5. november

Efter en rigtig dejlige uge i det sommerlige vejr (nå ja og til tider stormfulde vejr) i Banyuls-Sur-Mer, er det nu blevet rigtig alvor - nu skal vi nemlig nord over.
Vi kom afsted fra campingpladsen ca. kl 11.00 og kørte nordpå af kystvejen. Vi kom forbi en restaurant med et skilt hvorpå der stod: "English is spoken" og så lige nedenunder "-with a french accent". Dejlig selvironisk.

I Leucate nord-øst for Perpignan kom vi tilfældigvis forbi en autocamperplads som lå lige ud til havet. Der kørte vi ind og fandt en plads. Derefter gik vi en tur ved stranden i T-shirt. Da vi kom tilbage til campingvogen spiste vi frokost, men inden vi var færdig, blev vi afbrudt af en (egentlig ganske flink) fransk mand iført en T-shirt med et logo for en lokal campingplads. Han ville lige fortælle at vi holdte ulovligt da pladsen var forbudt for campingvogne - men vi var meget velkomne til at tage hen på hans campingplads...Vi var på vejen til pladsen kommet forbi en campingplads men den var lukket i følge skiltet. Vi 'takkede' for hans info, spiste færdigt og kørte væk. På vejen ud fra pladsen kunne jeg se at manden havde haft ret. Her var 'campingvogne forbudt' vi havde bare ikke set skiltet da det lå på jorden i et hjørne af pladsen fordi nogle håndværkere var ved at bygge om.

Strandtur den 5. november



30 km nordpå, ved en safaripark, fandt vi så en åben campingplads med udsigt over røde vinmarker, en indhegning fyldt med æsler og sidst men slet ikke mindst motorvej E15.

Saint-Pons-De-Thomières

N43*29'23' - E2*47'08'' Lørdag den 6. november

I dag havde jeg bestemt at vi skulle ud at se på 'Le Canal du Midi'. Den 240 km lange kanal som går fra Séte ved Middelhavet og til Toulouse. Toulouse er forbundet med Atlanterhavet via floden Garonne. Så idéen med denne kanal som var færdig omkring 1700 var at forbinde Middelhavet med Atlanterhavet uden lige at skulle sejle uden om Spanien.
Et kæmpe projekt som indebærer en tunnel som kan besejles, et par aquadukter - altså broer hvor man sejler ovenpå og ikke under samt et utal af sluser. Vi brugte en del tid på at jagte en af aquadukterne men fandt den desværre aldrig.
Til vores store forundring var Midi kanalen flere steder så tørlagt at man kunne springe over den - og vi snakker altså her om en kanal der hver sommer bliver brugt til lystsejlads. Det kunne vi ikke helt få til at hænge sammen. Vi fandt dog ingen levende sjæle som vi kunne spørge.

Mudergrøften alias - Le Canal de Midi



Lidt nedslået over ikke at have set den besejlbare bro (aquadukt) kørte vi efter et brunt seværdighedsskilt mod 'Minerve'. Vi viste ikke hvad det var, men da da det brune skilt flere steder var garneret med et Unesco Verdensarvs skilt - var vi enige om at det ikke kunne være helt ringe...

'Minerve' viste sig at være en gammel befæstet landsby som lå på en bjergtop omgivet af forrevne kløfter. For lige at gøre det helt perfekt var der også lige et, i hvert fald p.t., udtørret flodleje som gik tværs igennem en klippe og som nemt kunne besigtiges til fods - alt sammen helt fantastisk. Her var ikke ret mange mennesker og vi spurgte en af postkortsælgerne om her ikke var helt overfyldt om sommeren, i sådan en fantastisk by. Det var der dog ikke, en dag som idag med så få mennesker havde de også tit om sommeren. Manden talte rigtig godt engelsk, jeg havde dog meget svært ved at forstå hans accent (jeg ved godt det lyder lidt selvmodsigende - men sådan var mit indtryk - han kunne også lige lidt dansk, 'tak' og 'farvel', sagde han da vi gik). Jeg spurgte ham om hvor vandet i Midi kanalen var blevet af og han sagde at det var normalt at den blev delvist drænnet om vinteren, vist for at man kunne lave lidt oprensning.

Minerve



Flodlejet blev omtalt som en bro - vi syntes dog at det var en tunnel
- men den ene mands tunnel er den anden mands bro...



Broen til Minerve



Mættet af alle indtrykkene kørte vi videre op i bjergene. Vejen var fin til én bil. Problemet var bare at den ikke var ensrettet. På et tidspunkt kunne vi ikke komme videre fordi en flok jægere spærrede vejen med deres biler. Efter lidt omrokering kunne vi køre videre. Det var os ikke helt klart hvad de jagede - men senere så vi en 4-hjulstrækker med et vildsvin surret fast foran - så det kan nok antages at det var dem der stod for skud.

Vi forvildede os længere ind i bjergene. Vejen var stadig meget smal og med et bjerg på den ene side og nogen gange en grøft og altid en afgrund på den anden var det ikke altid nemt med den modkørende trafik og så en campingvogn.
De fleste gange gik det godt...men på et rigtigt smalt stykke, hvor der var en afgrund på den ene side og en lille grøft på den anden gik det galt. Vi kørte nedaf og på vej op kom en gammel Peugeuot 205 med en trailer på. Jeg bremsede helt ned og trak så langt ud til siden som jeg kunne. Peugeuoten bremsede også men kørte stadig stærkt og jeg lagde mærke til at det røg fra det ene forhjul, så trak han ud til siden og lige da han kørte forbi os kom han ud over kanten. Det var ikke afgrunden for den havde vi på vores side men en lille grøft udhugget i klippen. Det var dog rigeligt til at han sad fast. Helt fast.
Jeg stoppede bilen og tændte nødblinket og gik ud for at hjælpe ham fri. Han kiggede dog bare på mig og sagde, lidt træt men slet ikke uvenligt at det var fint og vi bare skulle køre videre. Bilen var gammel og i dårlig stand hvilket det rygende forhjul, som vi kunne lugte de næste to km ned, bevidnede. Traileren lignede noget der var løgn, den var meget gammel og så ud som om den kunne falde fra hinanden med det samme og så havde den selvfølgelig ingen nummerplade på (det har vi nu set så mange gange at jeg håber at det er lovligt...). Det hele var dog så absurdt, med den bjergbonde med vildt skæg og den gamle rygende bil - at vi efter at være kørt videre ikke kunne lade være med at grine...

Efter lidt tid kom der pludselig midterstribe på vejen og den (vejen altså) havde en bredte der med lidt god vilje godt kunne rumme to fiat pandaer i fart ved siden af hinanden. Det holdt dog hurtigt op. Eller det vil sige midterstriben var det resten af vejen ned ad bjerget men vejen var flere steder så smal at man godt kunne tro at det var en cykelsti med trafik i begge retninger
Hele turen var meget smuk men jeg var for koncentreret om kørslen til rigtig at kunne nyde det. Vi kom dog helt ned og fandt en campingplads hvor der er én gæst udover os. De har dog åbent hele året

Pradelles

N43*29'23' - E2*47'08'' Søndag den 7. november

Idag skulle der køres. Ellers kommer vi jo aldrig hjem. Vi kørte imod motorvej E11/A75 som vi fulgte ca 100 km. Den løb igennem et meget smukt og meget bjergrigt område. Engang imellem var vejen så stejl at det var nødvendigt at køre i 2. gear hvilket unægtelig føles lidt underligt på en motorvej. - At der var strid modvind gjorde det heller ikke nemmere for bilen. Efter at vi forlod motorvejen kørte vi ydeligere 100 km af hovedvej N88 som også lå meget smukt. Sidst på eftermiddagen kiggede jeg, rutinemæssigt, i spejlet for at se hvor mange biler der kørte bag os for at vurdere om jeg skulle køre ind til siden her hvor der var en god plads at holde på. Blikket i spejlet afslørede at det nok var en god idé. Et: Fordi der faktisk var en del biler og to: Fordi der stod en stor hvid/grå sky efter bilen...
Jeg kiggede en ekstra gang på instrumentbrættet for at se om der var nogle advarselslamper der lyste. Det var dog ikke tilfældet så jeg lod motoren køre. Udenfor var det ret hurtigt klart at den 'flotte' sky bag os kom fra kølervæske som fordampede på den varme motor. Efter at have fjernet et plastikdæksel så man kunne se motoren samt at have bandet lidt over vores samling af lommelygter og diverse plastikkonstruktører ved BMW fik jeg lokaliseret lækken. Det var ekspansions/kølevandspåfyldnings-beholderen som var revnet. Bare lige en smule men nok til at en tynd stråle hele tiden løb ud når motoren kørte. Hmm, hvad nu? Vi var lige kommet forbi en by med et værksted, men belært af vores erfaringer med en sprunget kilerem for to måneder siden, hvor det tog værkstedet 3 dage at skaffe en ny, havde vi ikke rigtig mod på endnu et bjergværksted som selvfølgelig ikke har alle mulige umulige dele liggende. Efter at have slået fast at der stadig var masser af kølervæske på bilen og lidt research havde vist, at der lå en autocamperplads 3 km oppe af bjerget kørte vi videre.

Således parkeret på en fin plads med vand, skrællespande og strøm (hvis man kan finde ham der har nøglen til dette) tog vi kontakt til 'nødnummeret' (= mine forældre) for at finde ud af hvor den nærmeste BMW forhandler ligger. Han bor i St-Etienne 100 km herfra - så i morgen må vi se om vi kan nå derhen - med lidt gaffatape og et par flasker vand burde det kunne lade sig gøre.

Efter at vi havde fået gang i gasovnen og fået varmen samt spist aftensmad lød det som om det regnede. Et kig ud af døren kunne dog afsløre at det var sne...sådan kan det gå. Den ene dag går man rundt i T-Shirt i solen og den næste sneer det. Bilens termometer viser 0 grader men inde i campingvognen er her dejligt varmt.

Snefald og en defekt bil



Villars-les-Dombes

N45*59'33 - E5*01'33 Mandag den 8. november

Ved 11 tiden nåede vi til BMW i ST-Etienne. De havde selvfølgelig ikke lige den del vi skulle bruge, men ringede rundt i Lyon og ved den 3. BMW forhandler var der bid så der kørte vi hen. De havde desværre ikke tid til at udføre reparationen så vi tog beholderen med og kørte til Fugleparken i Villars-les-Dombes hvor vi havde sovet en nat for flere måneder siden. Vi fandt et hyggeligt hjørne på pladsen, tændte for varmen samt de nyindkøbte sterinlys og nød livet så godt som man nu kan under disse omstændigheder.

Meget store fugle - pelikaner?



Værksted



Luxeuil-Les-Bains

N47*49'02 - E6*23'11 Tirsdag den 9. november

Den næste morgen begyndte jeg så selv på reparationen. Det gik ganske godt indtil den sidste forbindelses slange skulle af. Efter en time opgav jeg og vi gik ind til byen for at finde et værksted. Renaultværkstedet havde tid efter deres middagspause, vi skulle bare bringe bilen der hen. Vi skyndte os hjem og jeg fik samlet bilen så meget at den kunne køre til værkstedet. Vi bestemte os for at tage campingvognen med hen til værkstedet så vi var klar til afrejse når de var færdige. Det gik ikke helt som planlagt. Det havde regnet hele natten og den græsplæne vi stod på havde en ganske beskeden stigning op i mod vejen - ikke meget, men nok til at bilen ikke kunne trække campingvognen pga det glatte underlag. Efter et par forsøg opgav vi og kørte bilen alene til værkstedet. Efter at have afleveret den til Renault gik vi i byggemarkedet for at købe redningsudstyr. 10 meter reb og en talje senere var vi klar til at gå i krig med campingvognen. Da turen retur til campingvognen var temmelig lang bestemte vi os for at vente til bilen var klar. Det var den efter 2,5 time - dejligt. Vi kørte tilbage til campingvognen og begyndte på en redningsauktion der var Saharah værdig. Efter en god halv time med talje og reb som blev fastgjort til træerne på pladsen var campingvognen kommet så langt at vi vha rebet kunne trække campingvognen med bilen op på vejen.

Redningsaktion



Det var efterhånden ved at være mørkt, men da vi egentlig ikke var trætte bestemte vi os for at køre et stykke nordbpå.
Efter ca 200 km kørsel der blev tilbagelagt med flerstemmigsang nåede vi Vesoul som ligger små 100 km vest for Dijon. Her havde vi et kvalificeret håb om at finde en campingplads som var åben. Det var den dog ikke, men vi fik tømt vores kemiske toilet samt fyldt alle vandtanke op. Stedet egenede sig dog ikke til en overnatning så vi kørte videre mod den næste autocamperplads 20 km mod nord. Denne lå i en lille by bag en gammel kirke. Det første vi så der var en kæmpe campingvogn som så ud til at have stået der meget lang tid. Den fyldte det meste af pladsen og gav det indtryk at her var permanent optaget - så vi kørte videre til Luxeuil-Les-Bains hvor vi fandt en stor parkeringsplads med to autocampere på. Her sov vi godt og roligt indtil det lokale fodboldhold kom forbi om morgenen på deres træningstur og flaskecontainerne ved siden af blev tømt...

Steinfort - Luxembourg

N49*39'35 - E5*55'14 Onsdag den 10. november

Efter ca 4 timer på vejen ankom vi til Luxembourg. Vi havde researched lidt på nettet (tak Mc Donalds - for gratis internet) og fundet en campingplads. Den lå lige ved den belgiske grænse, men alligevel var vi kun små 20 km fra Luxembourg - altså byen. Denne besøgte vi om aftenen. Selvom det var helt mørkt kunne man alligevel få et indtryk af hvordan den så ud. En del af byen ligger i en kløft. Resten ligger oppe på 'bjerget' rundt om kløften og er forbundet med flere viadukter. Meget interessant.

Nå, det var det. I morgen går turen mod Bonn i Tyskland hvor vi besøger noget familie og derefter arbejder vi os langsomt op igennem Tyskland hvor flere venner og familiemedlemmer besøges.
Det bliver rigtig hyggeligt, alligevel er vi lidt triste over at rejsen så nærmest er slut.

Er der forresten nogen der er interesseret i en lettere brugt campingvogn?