Saintes-Maries-De-La-Mer

N43*27'22'' - E4*26'18'' Torsdag den 14. oktober

Idag sætte vi næsen mod Camargue national parken. En italiener som vi mødte i Italien sagde at dette sted skulle vi se pga alle flamingoerne som sopper rundt i floddeltaet. Vi var nok lige sent nok ude og de fleste af flamingoerne var fløjet sydpå. Der var dog stadig nogle fine eksemplarer tilbage som ikke havde forstået at sommeren var omme så dem kunne vi facineret iagttage.

Turen her til var rigtig flot. Først gjorde vi et stop i Arles for at se et romersk amfiteater (ligesom Coloseum i Rom - dog lidt mindre). Amfiteateret bliver nu brugt til tyrerfægtning som ser ud til at være ganske udbredt her i Camargue området som også 'dyrker' deres egne tyre til dette. Camargue nationalparken er desuden også kendt for sine hvide heste (det vidste jeg godt) samt deres ris (det vidste jeg ikke).

Arles



Campingpladsen ligger 100 meter fra stranden. Vi står næsten alene på vores del af pladsen og vejret er dejligt så vi er godt tilfredse den første dag. Om aftenen tager vinden til. Her er fralandsvind og bag campingpladsen ligger der et pumpe/rensningsanlæg som lugter - og nu da vi ligger lige i slipstrømmen fra dette værk er her faktisk ikke så rart. Så efter to dage vælger vi at køre videre.

Flamingoer i Camargue



Byen Saintes-Maries-De-La-Mer, som ligger centralt i Camargue nationalparken, er ganske flot med sine hvide bygninger selvom den bærer præg af at være en badeby. Jeg kigger lidt misundelig på autocamperne som mod betaling kan få lov at parkere lige op ad stranden med udsigt over havet. Vejen derhen er dog temmelig sandet og hullet så vi undlader at prøve at få campingvognen derhen.

Saintes-Maries-De-La-Mer set fra molen



Saintes-Maries-De-La-Mer kysten hvor rigtig mange autocampere står lige ved vandet



I udkanten af Montpellier

N43*35'18'' - E3*54'07'' Lørdag den 16. oktober

Vi kørte ind på den første den bedste campingplads der var åben. Pladsen var ikke specielt flot og ligger meget tæt på en hovedvej - men her er internet - det virker også i selve campingvognen - og så er det gratis.
Jeg benytter straks lejligheden til at downloade kort over Spanien til GPS'en samt 4 epsioder af 'Mads og monopolet' som sendes på P3 hver lørdag formiddag.

Villegly i nærheden af Carcassonne

N43*16'58'' - 2E*26'29'' Søndag den 17. oktober

Det havde ligget lidt i luften - men her til morgen stod det helt fast - sommeren er forbi. Termometeret kan lige klatre op over 10 grader - puha. Det blæser en del da vi kører langs vandet men på stranden i solen er det fint at være da der er fralandsvind. I nærheden af kysten står der en masse automcampere på en helt nyanlagt parkeringsplads. Vi bestemmer os for også at køre der ind. Efter en gåtur på stranden som ligger 10 meter fra parkeringspladsen snakker vi om at her jo egentligt er ganske rart så her kunne vi vel egentlig ligeså godt blive i nat. I mens vi laver frokost banker det pludselig på døren. Udenfor står en ældre herre. Først er det mig ikke helt klart hvad han vil men så finder jeg ud af at han vil sælge vin. Vi har egentlig masser af vin i campingvognen men da jeg benytter en hver chance for at komme i kontakt med de 'indfødte' følger jeg med ham hen til hans forholdvis nye men temmelig ramponerede varevogn for at smage på dråberne. Jeg prøver hvidvin og rosévin, rødvin er udsolgt siger han og ender med bare at købe to flasker rosévin selvom han helst vil sælge vinen i hele kasser. Vinen er udemærket men jeg aner ikke om jeg er blevet snydt eller ej. Jeg har kun handlet ham 20% ned i pris og ved nærmest intet om vin - men skidt med det. Efter at have drukket en halv flaske falder jeg i søvn i sengen mens solen skinner mig i ansigtet gennem vinduet - ingen dårlig måde at tilbringe en søndag på. Da jeg vågner op igen er blæsten taget endnu mere til og da vi stå helt ubeskyttet står campingvognen og gynger så vi bliver enig om at prøve at komme videre - og helst helt til Carcassonne. Den stride vind gør at bilen skal arbejde en del for at trække karavanen igennem blæsten men det føles ikke ubehageligt at køre med vognen - velsagtens fordi den er så kort og derfor ikke bliver rigtig ustabil.

Vi ankommer til Carcassonnes udkant ved 19:30 tiden hvor der er helt mørkt. Vores planlagte stop, en overnatningsplads for autocampere, viser sig at være en parkeringplads med et totalforbud mod samme køretøjer - hmm - her kan vi nok ikke blive. Heldigvis har vi også en plan B. I strid storm ankommer vi til det der indtil videre har været den mest velholdte campingplads - alt er nyt - super! Campingmutter har hørt bilen og viser os ind på trods af at receptionen kun har åbent om formiddagen. Der går 1,5 døgn før vi ser hende igen da receptionen ikke har åbent som der står på skiltet men kun efter behov. Dette, altså behovet, er meget beskedent da der ialt kun er 3 hold campister her. Jeg roser campingmutter for hendes flotte campingplads som dog sikkert ville være endnu mere fantastisk hvis vejret var bedre. Da hun ikke vil stå tilbage for mig roser hun mit franske som hun synes er rigtig godt, når man nu tager i betragtning at jeg kommer fra...hun kigger hurtigt på mit pas...Danmark. Om det allerede er snevejr i Danmark, spørger hun - jeg kan berolige med at så vidt jeg ved er det ikke så galt endnu - men der er sikkert nogle der skal skrabe is af bilruderne om morgenen.

Cité de Carcassonne



Her er meget koldt og vinterjakkerne kom i brug mandag. Vi har den elektriske varmeblæser til at køre alle de vågne timer så her i vognen er der tropiske tilstande. Idag tirsdag er det noget varmere selvom vi i morges var sikker på at vi skulle blæse væk. Vejrudsigten lokker med 20 grader sidst på ugen så det håber vi på. I morgen går turen sydpå og vi regner med at være i Barcelona inden weekenden - men nu må vi se.

Villeneuve-De-La-Raho uden for Perpignan

N42*38'14'' - 2E*53'56'' Onsdag den 20. oktober

Vi ville lige tage et enkelt stop i Frankrig inden vi kører til Spanien og på nettet havde Barbara fundet en åben (det er nemlig ved at være lidt af en udfordring her sidst på året) campingplads lige ned til en sø. Vi bliver checket ind af en køn fransk dame - som dog bruger så meget parfume at vi begge har hovedpine en halv time efter - uha.
Vi får en plads lige ned til søen. Ved siden af os bor en franskmand i sin meget lille campingvogn. Han har en hund som vi kigger interesseret på. Han fortæller at hunden er en trænet sporhund, men det er kun som hobby at ham og hunden søger efter folk. Flink fyr og han er meget tålmodig når jeg igen siger at jeg ikke lige har forstået hvad han siger.

Stemningsbillede fra Villeneuve-De-La-Raho



Malgrat De Mar

N41*38'50'' - 2E*45'51'' Fredag den 22. oktober

Vi er nu kommet til Spanien. Vi kørte en stor del af vejen langs kysten. Vejen var på mit vejatlas kategoriseret som værende uegenet til campingvogn. Men nu er der jo store campingvogne og så er der små campingvogne. Vores hører helt klart til i den sidste kategori - og det gik da også fint. Det var kun da vi kom over grænsen til Spanien og vejen lige pludselig kun var halv så bred som i Frankrig at det var tydeligt hvorfor man ikke skulle tage sin campingvogn med her hen. Der var dog så sparsom trafik at det ikke var noget større problem. Og turen var fantastisk smuk. Helt fantastisk.

Udsigt fra køreturen til Spanien



Frisk ankommet til Spanien blev jeg lige mindet om hvem der er den dumme turist og hvem der er den lokale.
Motortrafikvejene/motorvejene i Spanien, Italien og vist også Frankrig har tilkørselsspor som en motorvej i Danmark men i modsætning til danske motorveje hvor "hønsereglen" (som min kørelære sagde) gælder eller flettereglen om man vil altså at to spor bliver til et og den (høne!) der er længst fremme kommer først. Her har begge parter altså pligt til at give hinanden plads. Sådan er det bare ikke her. Der har den der kører ind på vejen ubetinget vigepligt og dem der er inde på vejen viger sig ikke en tomme og skifter heller ikke spor selvom vejen er to sporet. Så man har bare og vente med at køre ind til der er plads. Det har den dumme dansker bare lidt svært ved huske så jeg kom vist til at mase mig ind på vejen. Hende som blev nødt til at lette på speederen for at jeg kunne komme ind bar temlig meget nag. Hun kørte nemlig bag ved os i 10 minutter før hun kunne overhale og da der så var plads kørte hun op på siden af os og gjorde en gestus som godt nok ikke er international kendt men meningen var nu ret tydelig: "Idiot har du vundet dit kørekort i et lotteri". Nå nu har jeg i hvert fald fattet det - jeg er nemlig meget modtagelig for kritik fra yngre kvinder...

Her i Malgrat de Mar er der rigtig mange campingpladser lige ved kysten. Vi kørte forbi 3 før vi fandt en der så åben ud - det var den bare ikke - der var lukket som den flinke mand svarede på flydende engelsk efter at jeg havde tiltalt ham på spansk (eller hvad jeg selv tror er spansk). Han fortalte hvor vi kunne finde en anden plads - jeg fik (selvfølgelig) ikke fat i navnet men vi kørte i den rigtige retning og fandt en anden plads med noget der godt kunne have været den rigtige plads. Her var der liv og lågen var åben, men bommen nede og receptionen lukket. Nå, de holder nok siesta så vi drak en kop kaffe og kiggede lidt på stranden. Vejret var og er nemlig måske ikke ligefrem badevejr men man kan godt ligge på stranden i en T-shirt uden at fryse alt for meget...
Vi ventede en time men der kom aldrig liv i receptionen og så kørte vi ind til naboen hvor vores spanske gloser igen blev mødt med perfekt engelsk. Jo vi var meget velkomne til at overnatte her - men kun til og med søndag hvor pladsen lukker - jo jo fint med os. Udover os er der kun en autocamper + et par fastliggere som er ved at gøre deres campingvogne vinterklare. Man skulle tro at her så var stille og fredeligt men det kan man ikke rigtig sige for havemanden er ved at beskære træerne i vores afdeling af pladsen og dette bliver gjort med motorsav og da staklen ikke engang har fri om lørdagen er her rigtig gang i den. - Nå, men så kan man da heldigvis gå til stranden.

Campingpladsen i Malgrat de Mar



Sidst på eftermiddagen lørdag fik motorsaven dog kamp til stregen da to motoriserede paraglidere kom "brølende" over pladsen. "So ein Ding muss ich auch haben!".

Det mest simple motoriserede fly man kan få...



El Masnou - 15 km nord for Barcelona

N41*28'32'' - 2E*18'20'' Søndag den 24. oktober

Vi ankom til 'Barcelona campingpladsen' som ligger 15 km nord for Barcelona lige uden for byen El Masnou. I følge diverse guider er dette den eneste campingplads i nærheden af Barcelona (og også den som ligger nærmest) som har åbent hele året. Med så god en beliggenhed er der ingen grund til at anstrenge sig specielt for at tiltrække kunder - men her er da lige det der skal være.
Da vi ankom var der næsten tomt på pladsen så vi kunne stå hvor vi havde lyst. Eller det vil sige efter at vi havde bestemt os for et sted kunne vi konstatere at elstanderen var placeret 25 meter væk på den anden side af tilkørselsvejen ca 3 meter oppe af en skrænt. Så meget ledning har vi ikke med så vi måtte pænt finde et andet sted at stå. Om aften var der en franskmand som lavede præcis den samme manøvre - og endte med at stille sig ved siden af os, lige neden for elstanderen.

Alle andre campingpladser har haft et specielt toilet møbel til at tømme det kemiske toilet i. Her har man valgt en simplere løsning. Bemærk stangen til højre i billedet til at løfte dækselt med - jo jo fint skal det være



Halvvilde katte på Barcelona campingpladsen - i vente position



Velbekomme



Prisniveauet er det højeste vi har mødt indtil videre, nemlig små 40 euro eller 300 kr pr nat. Når man regner det om til kroner lyder det ikke så slemt. Det er dog ca 20% dyrere end Paris hvor vi var mens det stadig var rigtig turistsæson og 2 til 2,5 gange dyrere end en normal overnatning. Nu er det her jo heller ikke et hvilket som helst sted - det er jo nærmest Barcelona. Og Barcelona er skøn - rigtig skøn.

Søndag nåede vi ind og op i Sagrada Família - Gaudís kirke som man begyndte at bygge på i 1880'erne og man er langt fra færdig endnu. Noget som til dels skyldes manglende financering (den betales udelukkende vha. donationer - og de sidste 30 år selvfølgelig af entréindtægter) samt et par verdenskrige og en diktator...

Sagrada Família



Sagrada Família



Det er dog fantastisk at tænke på hvor stor en opgave det er nutildags og så tænke på hvor svært det må have været 'i gamle dage' da alle de store kirker og katedraler blev bygget rundt om kring i europa uden nævneværdige tekniskehjælpemidler. Dengang var man selvfølgelig ikke begrænset af moderne tiltag som sikkerhed og arbejdsmiljø ligesom at kirken sad på en meget stor del af den tids økonomiske midler, hvilket må have gjort financeringen lettere.

Casa Batlló til højre



Bagefter gik vi en tur ved stranden og besøgte den Olympiske Havn som blev bygget da Barcelona var vært for OL (var det i '92?) På selv samme havn fik jeg lov til at lege gentleman. En dame sidst i 30'erne i våddragt kom slæbende med et surfersejl hen af havnekanten. Hun så meget træt ud og havde også svært ved at styre sejlet i den kraftige vind. Jeg spurgte hende på engelsk om hun havde brug for hjælp - og hun svarede ja tak med et lettelses suk. Den uheldige vindsurfer var kommet lidt for langt ned ad kysten og nu så hun sig nødsaget til at slæbe alt udstyret retur. Hun manglede stadig surfbrættet. Noget som vi ved selvsyn senere kunne konstatere da vi gik ned af havnepromenaden...
Jeg er selv en elendig surfer - og har nu slæbt min kitesurfer med rundt i 3 måneder og har kun haft den ude af sækken engang hvorefter det blev vindstille...

Casa Milá



Mandag


Vi tog bilen ind til Barcelona og havde forestillet os at vi kunne parkere i nærheden af havnen og derfra gå den sidste kilometer op til byen. Det viste sig desværre ikke at holde stik da alle parkeringspladser var optaget. Så vi endte på en stor parkeringsplads ca 3,5 km fra selve byen. Gåturen foregik heldigvis ved stranden hvor der ved 11 tiden om formiddagen var rigtig dejligt i solen. Vi traskede det meste af Barcelona tyndt - i Gaudís fodspor kan man vist godt sige. Vi så 'Casa Batlló', 'Casa Milá' og 'Park Güell'. De to huse er ganske flotte mens parken er helt fantastisk. Undervejs på den ca 10 km lange byvandring var der rig mulighed for at suge Barcelonas stemming til sig - her er virkelig dejligt. Da vi skulle retur til bilen 'snød' vi dog og tog metroen da yderligere 5 km til fods ikke var specielt tiltrækkende.

Et klatrebar monument i Park Güell - et mareridt for enhver sikkerhedsrepræsenstant da der ingen rækværk er og man i bedste fald kun falder ca 2 m ned



Park Güell



Hovedindgangnen til Park Güell



I morgen begynder hjemturen...Det bliver dog en langsom tilbagetrækning. Hvor vi regner med at være i Düsseldorf om lidt over 2 uger og derfra begynder en større besøgstur op igennem Tyskland til venner og familie. Vi regner med at ramme Fanø en uge inden december begynder.

Sant Feliu De Guíxols - Costa Brava

N41*47'14'' - 3E*02'29'' Tirsdag den 26. oktober

Vi kørte nordpå langs kysten. Efter at havde handlet kørte vi ned til stranden lige ved den campingplads i Malgrat De Mar hvor vi havde sovet to nætter inden vi tog til Barcelona. Campingpladsen var nu lukket men lige foran den, 50 meter fra vandkanten, var der en stor parkeringsplads hvor vi parkerede. Efter vi havde spist kom der en tysk autocamper som stillede sig ved siden af os. 20 minutter senere kom der endnu en tysk camper - en voldsom stor en. Mand og kone i den store autocamper var klædt i ens røde joggingsæt. Barbara kom i snak med manden og spurgte lidt til autocamperen blandt andet om den ikke var svær at køre med. Han fortalte at den var 8,5 meter lang men at det ikke var noget problem. Jeg blandede mig og spurgte hvor stor en motor den havde. Det var en 6 cylinderet diesel med 170 PS. Ved siden af autocamperen holdte der en Audi A6 med samme kreds-nummerplade som autocamperen, så det var temmelig klart at det også var deres. Så jeg sagde, nå så har Audien vel nærmest en størrere motor. Ja, ja den har 230 PS, ja man skal jo unde sig lidt luksus, sagde han. Denne kommentar faldt umiddelbart efter at han lige havde fortalt at de lige havde købt autocamperen splinterny for 2 måneder siden. Jo, jo lidt luksus skal man da have :-)
Manden kunne dog mærke at vi var interesseret i hans autocamper så han inviterede os over så vi kunne se den. Først skulle de dog lige drikke te, men vi kunne jo kigge over bagefter. Jeg satte mig til at skrive rejsedagbog og en time senere bestemte vi os for at gå over til det tyske par. Vi bankede på men der var ingen reaktion. Vi vendte os om og ca 100 meter fra os kunne vi se at de var på vej her hen sammen med deres lille hund.
Manden hilste venligt og konen nåede også lige at sige hej inden hun opdagede at det lille 'køkken' vindue i 2 meters højde stod åbent. Hvorfor står vinduet åbent, spurgte hun. Hvad snakker du om, spurgte han. Han skyndte sig dog at åbne døren ind til camperen og de gik ind - og straks kunne vi høre en banden og råben. I mens de havde været ude på deres lille gåtur og vi havde været parkeret lige ved siden af, havde nogen brækket det lille vindue op og var kravlet den samme vej ind og havde tømt vognen for værdier. Det var hendes smykker og hans computer og mobiltelefon. Pung og papirer havde de heldigvis haft liggende i Audien. De var selvfølgelig meget oprevede. Manden fortalte gentagende gange om hans 'meget dyre' computer som nu var væk, heldigvis sagde han, havde han hans 'MEGET dyre' ur på så det havde de da ikke taget...

De fik ringet efter politiet som kom inden for 10 minutter. Vi havde egentlig overvejet at sove der om natten men efter den lille oplevelse bestemte vi os for at køre videre.

Efter en flot køretur langs kysten ankom vi ved mørkets frembrud (det vil sige lidt efter kl 19.00) til Feliu De Guíxols, hvor en flink dame checkede os ind. Campingpladsen lå ca 400 meter fra stranden hvorfra man kunne gå på en sti langs den forrevne klippekyst. Jeg spurgte damen om der var noget man bare skulle se nå man nu var her og hun anbefalede at man gik en tur på stien langs kysten. Hun sagde, at det ikke var så tit at de havde gæster fra Danmark, hvordan hun vidste det ved jeg ikke for hun havde lige sagt at det var hendes første arbejdsdag, men hun havde en fin kulørt brochure om campingpladsen på dansk.

Stranden



Fattigmandslift



Autoværksted



Onsdag


Vi gik til stranden og jeg gik en tur på den meget omtalte sti, mens Barbara slappede af på stranden. Da jeg kom tilbage efter ca 2 timers gåtur var jeg så begejstret at Barbara også ville se stien så vi gik den igen om eftermiddagen. Da det blev aften var jeg temmelig flad efter over 4 timers gåtur - men det var rigtig smukt.

Costa Brava



Costa Brava



Costa Brava



Costa Brava



Vores næste transportmiddel?



Allergihund?



Banyuls-Sur-Mer - Frankrig

N42*28'40'' - 3E*07'10'' Torsdag den 28. oktober

Efter endnu en flot køretur i pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig er vi nu tilbage i Frankrig og har fundet en fin campingplads med udsigt udover bjergene. Man kan ikke se vandet fra pladsen men stranden ligger ca 15 minutters til fods herfra.

Frokoststop i Spanien lige inden den franske grænse



Landevejen til Frankrig



Det obligatoriske store supermarked som man finder uden for alle større byer ligger her lige ved siden af campingpladsen, så det er nemt at proviantere. Vejret er mildt i den forstand at her ikke er koldt. Når solen skinner er her endda rigtig varmt. I nat (skrevet lørdag) blæste det rigtig meget. Eller sådan føles det i hvert fald inde i campingvognen når lamperne gynger fra side til side. Jeg var ude at måle vindstyrken for at se om det var noget der kunne måle sig med den Jydske Vestkyst. Jeg målte vindstød på 18,5 m/s så lidt gang i den var der da - og det står mig nu klart hvorfor alle på Fanø ikke bor i campingvogn hele året.

Campingpladsen



Kysten ved Banyuls-Sur-Mer



Kysten ved Banyuls-Sur-Mer



Mandag


Idag lånte jeg en telefonbog i campingpladsens reception. Jeg ville nemlig finde en computerforretning - ikke et kæmpe supermarked hvor man kan købe computere, men en rigtig fagmand. Barbaras gamle computer som jeg bruger til at arbejde på lider nemlig voldsom under mangel på RAM, hvilket får den til at køre uendelig langsomt. Måske kan sådan en gammel svend slet ikke opgraderes, men jeg vil nu gøre forsøget inden jeg kaster flere tusinde kr. efter en ny computer. Problemet er at jeg her og nu har brug for en hurtig computer - og efter at have kastet længselsfulde blikke efter nye computere har jeg, efter én gang at have skrevet på et fransk tastatur, opgivet tanken. Et fransk tastatur er nemlig helt umuligt at finde rundt på. Ikke kun æ,ø og å problemet (som jeg også har på Barbaras computer som er tysk men her har man jo da noget der minder om æ,ø og å og hvis man lige ser bort fra at 'z' og 'y' er byttet rundt er alt som det plejer...) men også alle nummer-tasterne er sære - nej ingen fransk computer til mig.

Traditionel båd i haven i Banyuls-Sur-Mer



Nå, jeg fandt en computersmed i telefonbogen som bor her i 'vores' lille by. Jeg kunne ikke finde hans hus i bil. Men efter at have parkeret denne og forceret en helt del trapper, fandt jeg et nyopført hus med et lille papirskilt på hvor der stod 'Ordi Service 66' på (Ordi = ordinateur = computer, Service = dansk fremmedord som betyder at en fagmand hjælper dig med et problem, 66 - den tænkte jeg lidt over indtil Barbara helt korrekt foreslog at det var nummerpladekoden for denne del af Frankrig). Der lød barneskrig bagved døren. Jeg ringede på og efter en del tid blev døren åben af Ordi Services kone - manden var desværre ikke hjemme, men jeg kunne da bare komme forbi i aften. Senere på dagen fandt vi ud af at det er helligdag idag - Allerhelgen - så jeg undlod at forstyrre dem igen.

En hund i Banyuls-Sur-Mer



Vi fandt en lille vej som førte op i bjergene og da den på et tidspunkt ikke længere var åben for bilkørsel, parkerede vi bilen og gik videre til fods. Efter ca 15 minutters gang kom vi til en fæstning som at dømme efter årstallene på indgangen var 120 år gammel. Hvem fjenden var på det tidspunkt ved jeg desværre ikke.

Det mystiske bjergfort



Hus udlejes!...



...med god udsigt over Banyuls-Sur-Mer



Vi gik tilbage til bilen og kørte mod havet til byen Port-Vendres som ligger små 10 km fra hvor vi bor. Her spiste vi frokost i solen - i T-shirt - Jep! Bagefter gik vi en tur ved havnen hvor jeg forelskede mig i et meget slidt sejlskib med det belgiske flag på.

En smuk men meget slidt sejlbåd fra Belgien



Garn



Fra havnen kunne vi se en flot kyststrækning på en modsatte side af havneindløbet så vi tog bilen for at se om vi kunne komme derhen. Det viste sig at være en rigtig flot tur som endte ved et fyrtårn hvor der også var nogle bunkere som så ud til at stamme fra 2. Verdenskrig. I modsætning til de vestjydske bunkere havde man her brug sten fra klipperne til noget af byggeriet hvilket gjorde bunkerne helt smukke.
På dette tidspunkt var det slut med t-shirt vejret faktisk var det meget blæsende så vi kørte retur til campingvognen.

Fæstning ved Port-Vendres



Kysten ved Port-Vendres



Ved havnen har vi set en vejrudsigt for i morgen der lover vindhastigheder på 65 km/t (18 m/s) med vindstød op til 95 km/t (26 m/s) så der bliver gang i den.