Côte d'Azur mellem Cannes og Nice

N43*37'08 - E7*07'36'' Onsdag den 29. september

Vi er kommet retur til Frankrig og selvom det var dejligt i Italien og (specielt op ad vestkysten) fantastisk smukt er det rart at være i Frankrig igen. Det føles lidt som at være kommet hjem. Måske fordi man kan genkende alle skiltene og, hvad jeg synes er rigtig rart, kan gøre sig en lille smule forståelig og kender de gængse høflighedsfraser. Selvom det stadig er dejlig varmt ved Middelhavet er de fleste campingpladser lukket ned. En enkelt fandt vi dog på nettet som har åbent, hvis ikke hele året, så i hvert fald indtil slutningen af november.



Gammel bydel ved Cagnes-sur-Mer



Ved indcheckningen talte jeg fransk til damen i receptionen hvortil hun svarede på tysk. Sådan lidt 'småfornærmet' over at blive sat i bås som tysker svarede jeg lidt drillende at det skam ikke var helt korrekt gættet og lagde mit danske pas på skranken. Barbara tog også sit pas frem med den sorte ørn på og sagde på tysk: "Men ved mig har De gættet rigtigt". Receptionisten var selv tysker men gift med en italiener så hun var vandt til blandede ægteskaber... Hun var rigtig flink og på min forespørgsel på om man kunne vindsurfe her sagde hun at hun kendte et sted i nærheden af Cannes, men det var et privat og uofficielt tip idet hun ikke viste om det var lovligt - dette blev sagt i et fnisende og lettere konspiratorisk tonefald. Hmm, indtil videre har det ikke været aktuelt da her næsten er vindstille.

Gammel bydel ved Cagnes-sur-Mer



Campingpladsen ligger under en halv km fra havet. Desværre ligger der en jernbane imellem pladsen og havet og for at komme under den skal man ud at gå lidt. Stranden er med små og store sten (og altså ingen sandstrand). Jeg synes det er helt fantastisk at gå der i bare tæer - sådan en blanding af massage og zoneterapi.

Stranden



Torsdag


Vi tog et smut til Monaco - specielt turen der hen langs med kysten var utrolig smuk.

Havkig mellem Nice og Monaco



Monaco havn



Monaco havn



Alberts slot



Le Casino



Fredag


Barbara har længe haft problemer med isninger i en (ikke helt fastslået) tand så idag skulle vi til tandlæge. Vi havde fået en adresse på en sådan i nærheden som også talte engelsk. Efter at være blevet lukket ind af tre låste port og døre fandt vi tandlægen som tilfældigvis ikke havde andet for og gav sig til at rode i Barbaras mund. På trods af at han blæste kold vand og luft på tænderne og tog et røntgenbillede kunne han ikke finde noget at lappe på. Så han sendte os afsted med den besked at vi skulle komme igen hvis det blive værrere. Betaling? Nej, nej, det ville han da ikke have for den 'smule'...

Da vi nu havde sparet en formue i tandlægeregninger gik vi ned i bladkiosken og bageren og købte løs...

På campingpladsen, to paraceller fra os, bor et tysk ægtepar i noget der må være verdens mindste campingvogn. Vi har ikke talt med dem, men de underholder os dagligt med deres højlytte (telefon)samtaler...vi ville ikke undvære dem da det (sikkert ufrivilligt) af og til er meget underholdende.

Det er dog ikke kun tyskerne der kan underholde. Barbara blev mens hun tog brusebad vidne til følgende konversation mellem et ældre engelsk par i hver deres badekabine og med Barbara i kabinen i mellem.

He : Should we have the salad for dinner pussy?
She: Have your digested today?
He : Yes it was ...(her valgte Barbara at lukke for samtalen ved at tænde sin hårtørrer - da informationsniveauet var ved at blive lidt for højt...)

Lørdag


Vi kom endelig ud at bade i Middelhavet idag - det var først lidt koldt men var reelt varmere end vesterhavet nogen sinde bliver. Bølgerne var pænt store så det var skægt at svømme.
Ved siden af os var der en marokansk mand med sine 3 drenge i alderen ca. 3 til 7 år. Manden fiskede og på et tidspunkt satte linen sig fast. Han råbte venligt en masse til os på fransk som vi ikke rigtig forstod, men som førte til at Barbara ikke ville i vandet før hun havde set, hvor stor den fisk var som kun holde så godt fast i linen. Efter at manden havde fået styr på sin fiskeline snakkede vi lidt mere - og han fik beroliget Barbara. Det var nemlig ingen fisk der havde hold fast i hans line men en stor sten...

Lidt vind på stranden



Jeg talte lidt med ham - eller det vil sige han fortalte og jeg indskød engang imellem et spørgsmål på mit gebrokkene fransk. Han fortalte at han kom fra Marokko. Arbejdede som chauffør på en renovationslastbil - og generelt var godt tilfreds med klimaet og folks mentalitet her i Nice og omegn.
Han spurgte hvor vi kom fra og jeg svarede Danmark. Nå, det var jer som spillede mod Spanien i VM finalen. Næh, det var Holland. Vi ligger lidt nordligere, tættere på polarcirklen...

Den yngste af drengene på ca 3 år var en rigtig krudtugle og på et tidspunkt stak han af fra faren og storebroren og var ved at løbe ud på vejen mellem bilerne. De fik dog fanget ham i tide og hvis man ikke vil høre så må man føle. Så han fik et par klask i numsen fordi han ikke var kommet tilbage da de kaldte på ham. De ødelagde dog ikke barnets humør men gjorde ham noget mere lydhør den næste gang hans far kaldte på ham...

Surferstranden ved Cannes



Fiat 500



...er kommet langt hjemmefra



Les Salles-sur-Verdon

N43*46'47'' - E6*12'43'' Onsdag den 6. oktober

Inden vi overhovedet havde fået købt campingvognen havde jeg allerede været ved at kigge lidt på nettet for at se hvad andre havde af erfaringer med at rejse med campingvogn i Frankrig. Her fandt jeg en beskrivelse (som ikke har noget at gøre med en campingvogn da det var folk der boede i telt som havde skrevet det...) af "Grand Canyon de Verdon" som skulle være europas svar på Grand Canyon. For at gøre det helt perfekt har man udover slugten også 'lavet' en flot grøn sø i forlængelse af denne (Slugten har man nok ikke lavet - men søen skulle angivelig være kunstig). Så det har hele tiden været på programmet at vi skulle forbi her og se dette vidunder som jeg i de første 30 år af mit liv aldrig har hørt om.

Så tidlig onsdag morgen stod vi op og pakkede campingvognen sammen, kørte ned og sagde farvel og på gensyn til middelhavet og så kørte vi ind i landet.
En del af turen her op forgik på Napoleonsruten som det danske ægtepar som vi mødte for snart lang tid siden i Annecy havde nævnt flere gange som værende meget smuk. De havde i hvert fald ikke overdrevet - her var meget smukt. Efter forgæves at have ledt efter en middagsrestaurant parkerede vi karavanen et smukt sted med udsigt over bjergene og begyndte at koge pasta. Lidt efter parkerede en dansk indregistret autocamper bag os. Det var et ældre ægte par som var godt kendt på egnen så de fortalte os lidt om kløften: Hvor man skulle køre for at se de smukkeste steder, hvor man kunne campere osv. Vi tog afsked og efter at have spist kørte vi videre og snart kunne vi se "Grand Canyon". Vejene snoede sig op og ned og langs med kløften ca 25 km det meste af tiden med rigtig smuk udsigt.

Inden vi nåede søen, ved en udsigtspost med panorama over samme sø, var der et kort hvor der bla. stod 'Camping Municipal' på. Da vi kun har haft gode erfaringer med disse kommunale campingpladser satte vi kursen mod denne. Den havde åbent (og har det i skrivende stund endnu 10 dage) og på min forespørgsel på om de havde ledige pladser slog den franske dame smilende ud med hånden ud imod den tomme plads og sagde at det vist ikke var noget problem på denne tid af året.

Lac du Verdon



Nå, efter at have stillet campingvognen ville jeg ud at bade i søen. Så vi hoppede ind i bilen og kørte de 50 meter ned til receptionen. Hvor finder vi den nærmeste strand spurgte jeg. Damen sagde at hvis vi lige gad lade bilen stå skulle vi kun gå yderelige 100 meter og så ville vi være der.

Stranden



Man kan mærke at det er sidst på sæsonen. Der er ingen mennesker på campingpladsen, p.t. 4 franske par, et tysk, et hollandsk og så os. Stranden deler vi kun med to gamle franske mænd som har den om formiddagen hvor de fisker og så har vi den til gengæld om eftermiddagen.

Torsdag

Om formiddagen var vi inde i landsbyen for at proviantere. Det kan kun gøres om formiddagen da supermarkedet (eller købmanden om man vil) kun har åbent på dette tidspunkt. Efter indkøbene gik vi en lille tur i landsbyen hvor vi suplerede det noget magre udvalg fra købmanden med brød og grønt fra det lokale marked. Inden vi nåede helt hen til markedet er der pludselig en stemme der siger "God morgen" og men sandten om det ikke er det danske autocamper par som vi havde talt med i går. Vi havde halvt om halvt regnet med at de ville checke ind på den samme campingplads som os men de havde altså fundet en anden som lå ca 1 km fra vores.

Fredag

Vi brugte hele dagen på at køre rundt på den side af kløften der lå modsat den side vi kørte her hen med campingvognen. Her var det om noget endnu smukkere - jeg tror billederne taler for sig selv.

Canyon du Verdon



Canyon du Verdon



Canyon du Verdon



Canyon du Verdon



Canyon du Verdon



En grip



Flere grippe



Bjerggeder



Vi spiste middag i en lille by der hed La Palud-sur-Verdon og her brillierede jeg med at vise vej og svar på spørgsmål om byen én time efter at jeg selv var kommet der til. Spørgeren var en yngre fransk blondine. Spørgsmålene var ikke så svære (hvad hedder denne by og hvor ligger turistkontoret) og jeg svarede forkert på det ene men følte mig trods alt oven på over at kunne hjælpe de indfødte på deres eget sprog. -Og på trods af at jeg ledte hende på vildspor - og at turistkontoret ikke havde åbent mere denne dag - smilede hun dog, omend noget anstrengt (så anstrengt at kun Barbara kunne se at det var et smil), til mig da vi lidt senere gik forbi hinanden på vejen.

Efter at have spist ville vi lige handle lidt ind i det lokale supermarked. I følge skiltene som allerede med papir og blyant var blevet ændret til lavsæsonsåbningstid skulle supermarkedet åbne om 10 minuter. Så vi gik en lille tur - og kom tilbage. Det var stadig lukket - hmm. Så gik vi tilbage til bilen og kørte retur til supermarkedet - stadig lukket - hmm. Så kørte vi tilbage mod campingpladsen med en lille omvej til en by for at se om de måske havde et supermarked. Det havde de. Med det samme papir-åbningstids-skilt som viste at der skulle være åbent men det var der altså ikke - hmm. Caféen ved siden af solgte dog kildevand så vi købte en flaske så vi ikke ville dehydrere helt inden vores lokale købmand igen ville have åbent. Da det heller ikke vrimler med banker her måtte jeg tælle de sidste mønter sammen jeg havde for at vi kunne betale for vandet. Uden penge på lommen kørte vi hjem mens vi talte om, om der måske var helligdag idag og det var derfor supermarkederne havde lukket. Da vi kom retur til pladsen gik jeg ned til receptionen for at spørge den flinke dame der, om dagen idag var noget specielt siden alt havde lukket. Næh - det mente hun ikke. Det var jo fredag og...hun bladrede i kalenderen...så vidt hun kunne se ikke nogen speciel fredag så hun ville nok konkludere at det bare var allersidst på sæsonen hvor indehaverne holdte åbent når de havde lyst - ok, en holdning man kunne forstå, men som man dog ikke helt er vant til når man kommer fra det kolde nord.

L'Isle-Sur-La-Sorgue

N43*55'20'' - E5*03'33'' Søndag den 10. oktober

For ca. en måned siden da vores bil var i stykker og vi var 'fanget' på en parkeringplads i Frankrig lærte vi et fransk/hollandsk par, Peter og Marie, at kende. Inden vi skiltes gav de os deres adresse og telefonnummer og sagde at hvis vi kom forbi deres hjem i Provence skulle vi bare ringe. Fra Verdon slugten, hvor vi var, til vores næste stop Avignon kommer man næsten lige igennem L'Isle-Sur-La-Sorgue hvor Peter og Marie bor. Så om morgenen da vi var klar til afgang ringede jeg til Peter for at høre om invitationen stadig stod ved magt - og det gjorde den. Vi blev 3 nætter hos Peter, Marie og deres 3 hunde og et ukendt antal skildpadder. Mandag tog de os rundt i området for at se alle seværdighederne og det var ganske imponerende.
Vi så 'Village des Bories' som er nogle (genopførte) stenhytter som stammer tilbage fra flere århundrede før vores tidsregning. Det specielle ved disse stenhytter er at de kun består af sten som er lagt oven på hinanden uden at der er brugt mørtel eller en anden form for bindemiddel.

Village des Bories



Lige i nærheden af denne museumsby lå en rigtig smuk landsby, Gordes, hvor det så vidt jeg kunne forstå var meget populært at have en sommerbolig hvis man ellers spiller i den økonomiske superliga.

Gordes



Tilsidst besøgte vi byen Roussillon som var speciel fordi jorden overalt var helt rød af okker. De fleste af husene har samme farve - og farven bliver også udvundet og brugt til farvning af mursten, tøj, mad og hvad man ellers kan forestille sig.

Roussillon



I Frankrig har man lige som i alle andre europæiske lande det problem at andelen af ældre stiger - ældre som alle har en forventning om at de efter at have betalt deres skat i mange år nu skal nyde deres otium. Men kombinationen af små ungdomsårgange og længere levealder gør at regnestykket ikke går op. Der kommer ikke penge nok ind til at dække pensionsudbtalingerne. Den franske regering har meddelt at pensionsalderen skal op, men det er befolkningen ikke enig i og mandag og tirsdag var der demonstrationer - det er unge så vel som gamle der demonstrerer. Vi så en gruppe på måske hundrede unge i gymnasie alderen som med politieskorte gik igennem byen. Hvad de helt præcist ville opnå var ikke klart da de hverken havde bannere, råbte slagord eller på anden måde markerede deres synspunkter for den undrende dansker...

Karavanen foran Peter og Maries hus



Der har også været strejker og benzindepoterene er (eller var?) blokeret så der var kø ved tankstationerne og et enkelt sted vi så, måtte man kun tanke for 16 euro. Jeg havde dog ingen problemer med at tanke, eller det vil sige efter at jeg havde spurgt manden i bilen bag mig hvorfor der ingen benzin kom ud af slangen og han havde forklaret at det var fordi ham der havde tanket før mig ikke have betalt endnu, gik det fint...

Førerhunden Suki



Prinssese Tina



Avignon

N43*57'14'' - E4*47'54'' Onsdag den 13. oktober

Vi kom til Avignon til middag for blandt andet at se den berømte bro fra sangen 'Sur le pont d'Avignon'. Mens vi stod ved indgangen til denne for at prøve at finde ud af hvad det kostede at blive lukket op på denne, kom der en lille spansk udseende dame og gav mig to billetter til broen som hun åbenbaret ikke længere havde brug for - tak for det. Avignon er flot med sin gamle bymur og Pave paladset fra den gang paven (eller en af dem...) havde sit hovedsæde her.

Avignon