Paris

mandag den 23. august

Vi har ikke så mange fast mål for turen, men Paris skal man selvfølgelig se. Vi havde en GPS koordinat på en campingplads som skulle ligge tæt på Paris så der kørte vi ind - den hed Camping BOIS DE BOULOGNE. Campingpladsen havde deres egen bus som kørte til den nærmeste Metro station Porte Maillot herfra kan man se Triumfbuen som ligger ca 1,5 km væk. Man kan altså nå Paris centrum til fods herfra hvis det er det man vil.

Campingpladsen er smal og lang og ligger langs med Seinen. Meget lang for vi ligger helt ned i den ene ende - så hvis man skal i supermarkedet eller til receptionen skal man huske sine vandrestøvler. Pladsen er nedslidt og larmende men godt fyldt op på grund af den gode beliggenhed. Jeg er meget imponeret over receptionisterne på pladsen, de lyder nemlig til at kunne lave check-ins og give information på fransk, engelsk, italiensk og tysk - spansk kan de sikkerte også - meget imponerende.


Jeg prøver ihærdigt på at øve mig i at tale fransk - men alligevel kan man godt blive lidt glad når modparten viser sig at kunne tale engelsk som fx. hos 'Orange' hvor jeg købte et taletidskort og havde startet samtalen på stammende fransk og den venlige mand bag kassen svarede på samme sprog og stilte så mig et spørgsmål som jeg ikke forstod. Han prøvede igen og jeg fattede stadig ingen ting - indtil han spurgte om jeg talte engelsk - YES! - og så forstod vi hinanden.



Barbara i Eiffeltårnet



Som det første skulle vi selvfølgelig op i Eiffeltårnet - jeg havde sagt til Barbara at jeg gerne ville gå op i tårnet, lidt for sjov men også lidt i alvor - det er jo godt med lidt motion.


Da vi kom til tårnet var der en lang kø for at komme op med elevatoren så vi blev enig om at tage trappen. Man kunne desværre kun tage trappen op til etage et og to og ikke op til den trejde i 300 meter - øv.


Eiffeltårnet - WHAT ELSE!



Derefter gik turen til Louvre - som havde lukket om tirsdagen - pyha - Barbara ville nemlig gerne have våret der inde - jeg er helst fri, museer siger mig ikke så meget, jeg vil hellere se på mennesker og omgivelserne.



Det sjove Stravinski springvand ved siden af Pompidue centeret


Overalt hvor der er mennesker er der også gadesælgere. Da jeg sidst var i Paris for ca 10 år siden synes jeg at kunne huske at de mest solgte mærkelige hatte og tasker - taskesælgerne var der stadig men de fleste solgte 0,5 liters kildevand til en euro - et udemærket koncept. Desværre sælger de alle sammen det samme og bevæger sig rundt for at finde nye kunder hvilket resulterer i at man kan sige nej tak til rigtig mange da behovet for vand trods alt ikke er uendeligt. Helt galt var det om aftenen på plænen foran Eiffeltårnet hvor vi på 15 min må have afvist mellem 15 og 20 sælgere som - ganske klogt - nu havde ændret deres sortiment til øl, vin og champagne. Uden at have den store salgserfaring vil jeg dog mene at der burde være et marked for en blomstersælger. Når man har drukket en flaske vin og en flaske champagne får man nemlig helt spontant lyst til at købe blomster til sin kæreste. Hvor imod 50 øl/vin/champagne sælgere ved siden af hinanden ikke sælger ret meget hver i sær. Egentligt er det måske et fransk detailhandelsfænomen at butikker med det samme sortiment ligger ved siden af hinanden. I hvert fald ligger der pludselig 8 - 10 scooter og motorcykel forhandlere ved siden af hinanden på Champs Elysees. På Mont-Matre var der en gade kun med parykker og hår ekstensions til sorte damer samt en anden gade hvor de kun solgte stoffer - den slags man kan sy tøj af...



Sacre Coeur - Mont-Martre



Jeg synes jo selv jeg er en 'fandens karl' til at køre bil, så den sidste aften ville vi køre ind i Paris for at se Eiffeltårnet som om aftenen er belyst. Hver gang kl bliver hel og til den er fem minutter over blinker hele tårnet som et stort juletræ - rigtig flot er det. Nå, men den første rundkørsel vi kommer til er sådan en kæmpe en hvor man nemt kunne få plads til 8 spor det har man bare valgt ikke at gøre så man kører bare hvor man har lyst til - eller sådan ser det i hvert fald ud - hvis der er nogen der ved hvordan man burde køre vil jeg da meget gerne høre om det. Vi så kun en enkelt der kørte i yderste spor men ville videre rundt hvor alle de andre ville ud...der skete dog ikke noget måske er hemmeligheden at man bruger øjene mens man kører.



Action! Nord for Louvre var man ved at optage en scene til en tv serie fra 1930'erne



Lamotte-Beuvron

N47*36'02,99 - E2*01'28,53 Torsdag den 26. august

Vi forlod Paris tidlig om morgenen og står nu ved en lille kanal i en lille by ca 120 km syd for Paris på den anden side af Orleans - den originale forstås! Lige ved siden af, er der en overnatningsplads til autocampere men vi vil hellere stå ved kanalen. I mellem kanalen og campingvognen er der en lille grusplads og her har nogle fine ældre monsieurs spillet boule/petanqe i over en time - de ser ud til at hygge sig.


Købte et par bukser til 5 euro idag, men så skulle man også selv sy en knap i - det er blevet sparetider efter vi har forladt Paris...



Vores karavane ved kanalen i Lamotte-Beuvron - i løbet af aftenen kom der rigtig mange autocampere



Belleville-sur-Loire

N47*29'41,00 - E2*51'07,00 Fredag den 27. august

I dag kørte vi ad små veje i retning af floden Loire. Først ville vi lige kigge på en campingplads som jeg havde fundet i min bog med overnatningspladser. Campingpladsen er en camping municipal hvilket betyder at den er ejet af kommunen og derfor som regel meget billig at benytte - 10 euro pr nat alt inklusiv (hvis jeg forstod campingfatter rigtigt - jeg er meget dårlig til tal på fremmedsprog) - det kan vist kun gøres så billigt med offentlig støtte. Vi har fået tildelt en plads med vand og strøm og fordi der ikke er ret mange på pladsen har vi reelt ca 2500 m2 for os selv. Dejligt! Udsigten til den ene side er landlig idyl - mens man til den anden side kan se hvorfor strømmen er gratis her - ca 5 km væk ligger nemligt et atomkraftværk - nå men så er luften da i det mindste ren. Vi fik lov til at kigge på pladsen inden vi flyttede ind og her er rent og pænt. Campingfatter er en flink ældre herre som taler så tydeligt at selv jeg kan forstå ham...



Ny lejrplads på en lille hyggelig campingplads



Vi regner med at blive her en lille uge så vi kan arbejde lidt på vores 'projekter': Barbaras bestseller bog :-) og mine softwareprojekter som dog bliver besværlig gjort af at internetforbindelser ikke ligefrem hænger på træerne. Selv på campingpladsen i Paris var der kun to PC'er i receptionen som man kunne deles om og den ene var i stykker...


Har kigget på et 3G modem til computeren men her ude på marken er der selvfølgelig ingen 3G dækning og så er man jo lige vidt.



Nå, med hjælp fra den rigtig flinke dame på turistbureauet lykkedes det os at finde et sted at komme på nettet. Her ved Loire floden er der nemlig rigtig mange på kanalsejlads (og ja det er kanalsejlads for det er ikke Loire man sejler på men en kanal der løber parallelt med denne) og ved en af deres havne er der internet - dejligt.



Kanal til hyggesejlads



Gammel sluse der forbinder Loire med en kanal



Loire



På vores lille campingplads har det vist sig at vi er de eneste turister. Vores nærmeste nabo - er en ung fyr (sådan på vores alder...) som bor alene i en lille vogn - han virker til at tage på arbejde hver morgen og lever et almindeligt. Ved siden af os står der 4 ret store flotte campingvogne, her bor der familier med mange små børn. Om det er rigtige Romaer ved jeg ikke, de taler i hvert fald ganske almindeligt fransk med hinanden, så jeg tror det ikke men en slags nomader må de være. I hvert fald falder de inden for vores målestok for hvornår man er en nomade - det er man nemlig når man har en trailer med indbygget vaskemaskine. Vi har set dem flere steder og vores nabo har også sådan en, så der er ingen tvivl de er, også, nomader.



Villars-les-Dombes

N45*59'33,00 - E5*01'33,00 Tirsdag den 31. august

Vi blev fire dage på den lille campingplads ved Loire floden hvor vi slappede af og skar lidt ned på sightseeingen...
Kl ca 10 i morges sagde vi farvel til vores flinke campingfatter og kørte lidt mod vest hvor vi fandt en græsbelagt parkeringplads ved en fuglepark som var invaderet af autocampere og her slog vi os så også ned for en nat.
Vi gik en lille aftentur ved en af de mange søer som er her i området. På vejen hen kastede vi et blik ind i fugleparken hvor vi så nogle kæmpe store storke lignende fugle som sad helt stille - vi blev enige om at de da var af plastik så gæsterne havde noget at se på - på vejen tilbage viste det sig at de skam var ægte nok de store 'plastik-fugle'.



Et sted i La Haute-Savoie

N45*49'42,69 - E5*38'41,28 Onsdag den 1. september

Termometeret i campingvognen (det inden for) viste 11 grader til morgen. Så vi tog morgen kaffen i læ bag vognen direkte i morgensolen, der var det nemlig ganske rart...
Vi havde bestemt os for at vi ville til Annecy som er en rigtig dejlig by der ligger ved søen af samme navn (Lac d'Annecy). Jeg har været der et par gange om foråret da den kun ligger et par timers kørsel fra Val Thorens hvor jeg har tilbragt en del tid. På vejen der hen skulle vi dog lige forbi middelalderbyen Pérouges som vi tilfældigvis havde set et skilt der viste imod.
Det lykkedes os at få bilen igennem et bomanlæg til en parkeringsplads der kun var tiltængt normale biler - vi måtte have campingspejlene af men så gik det da også. Da vi så tilfods kom til den gamle by var der en stor fin parkeringsplads til store køretøjer - hmm...



Middelalder byen var rigtig flot og i modsætning til Le Mont Saint Michel (kloster i Nordfrankrig) som var en ren turistfælde, fungerer denne by stadig som en rigtig by med - nå ja - kun 80 indbyggere, og antallet af suvenirbutikker og restauranter er holdt på et fornuftigt niveau.



Middelalderen



Middelalderen



Så gik turen videre mod Annecy, og for første gang så vi rigtige bjerge og ikke bare de små ujævnhedder som vi hidtil har set. Jeg elsker bjerge og Barbara var også ganske begejstret.



På vej ud over stepperne - bjergene begynder at kunne ses i horisonten



Vi kom forbi et par campingpladser og overvejede om vi ikke bare skulle droppe Annecy og blive her et par dage men vi kørte hver gang videre. Så kom vi dog til et skilt hvor der stod 'Camping de Lac ***'. Lac betyder sø, så det lød jo meget godt. GPS'en kendte dog ingen sø her. Da vi kom om det næste hjørne så vi så den flotteste grønne sø som blinkede i solskinnet - 3 sekunder tog det at blive enige om at her skulle vi i hvert fald bo. Campingfatter tog straks imod os og nu bor vi 5 meter fra den flotte sø - det er vist det tætteste man kommer på paradis. Barbara var dog også lidt i tvivl om, om vi mon ikke var kørt imod et træ og var kommet i himlen...



Et lille stykke af paradis



Her er i hvert fald dejligt, så Annecy må vente et par dage - og Italien skal stramme sig lidt an hvis det vil gøre sig håb om at få besøg :-)

Lørdag den 4. september


Idag er det lørdag og vi havde egentlig sagt til campingfatter at vi ville tage videre idag, men da alt bare er perfekt her så har vi sagt at vi bliver til onsdag - hvilket så bliver til en hel uge og det er vel også rekorden på et sted på denne tur.


I morges kommenterede Barbara at vandhanerne ikke gav så meget vand som de plejede. Jeg havde godt set det, men havde valgt at ignorere det (en strategi som jeg desværre tit bruger når noget er ved at gå i stykker jvf min håndbremse i del 1...), men da Barbara også havde set det var der jo ingen vej uden om at gøre noget ved det...


Først kiggede jeg om der var vand nok i vandtanken og om slangen derfra måske sad i klemme - sjovt nok var det ikke det og så måtte jeg til det som jeg i mit stille sind godt viste var problemet nemlig strømforsyningen. Vandhanerne har en lille kontakt indbygget som starter en fælles pumpe som sidder i vandtanken. Den pumper så vandet op igennem en slange og ud igennem den eller de vandhaner som er åbne. Strømforsyningen til denne pumbe (samt til toilet og dets pumbe) er to 6 V engangsbatterier (altså sådan nogle som ikke kan lades op...) forbundet i serie hvilket giver 12 V. Sælgeren af vognen lovpriste disse batterier da jeg hentede vognen: "De kan drive pumpen i laaang tid, jeg vil tro at man kan pumbe mindst fire kubikmeter vand med disse". Thjaa, nu var de i hvert fald ved at give op, spændingen var faldet til 5,2V på hver, hvilket giver 10,4V og i hvertfald ikke 12V. Vi bruger ca 15 - 20 liter vand pr dag og har været afsted i små 30 dage, så flere kubikmeter vand er det ikke blevet til men i hvert fald over en halv.


Jeg har ikke set nogen steder hvor man kan købe disse 6V batterier siden vi forlod et meget velassorteret campingpladssupermarked i Holland så det var ikke så nemt lige at skifte dem ud, så jeg valgte at kyle dem ud og i stedet for forbinde pumben til campingvognens indbyggede forbrugsbatteri som pt mest bliver brugt til at forsyne vores radio samt af og til til lys når campingvognen ikke er forbundet til elnettet. Dette batteri leverer typisk 12,7 volt så efter at vandpumpen er blevet sat til dette har vi rigtig fået tryk på vandhanerne så vandet på toilet står ud til alle sider - så nu må vi se hvor længe pumpen så holder...



Her på vores campingplads er der ganske få gæster. De eneste som vi har snakket med er et ældre ægtepar fra England. Dagen efter vi ankom nærmest spærrede manden vores vej da vi gik forbi deres campingvogn og på den måde kom vi i snak og hver gang de har set os har specielt fruen snakket med os - de er begge to meget søde og sjove. Vi snakkede om forskellige steder i Frankrig og i nærheden af den spanske grænse er der en by der hedder Condom (altså kondom på engelsk) som de syntes godt om. Følgende ordveksling fandt sted:



Husband: "Then we went to Condom - you know? (med et glimt i øjet)
Wife: "It is a very nice town"
Husband (med et stort glimt i øjet): "You know what that means in English don't you?"
Wife: "Of course they do" med et opfør dig nu ordenligt blik....
Husband: "But they don't pronounce it condom but with an r condrum - but it is very nice there"

Det var så vores første møde. I går ville Barbara så invitere dem over til et glas vin - det blev ikke til noget så vi drak vinen selv - den var ret dårlig. I dag har Barbara så inviteret dem over til en noget bedre vin. John, som manden hedder (hun hedder Pat) fortæller at han bla. andet har arbejdet som motorjournalist og fortæller om nogle af sine oplevelser. Jeg nævner Jeremy Clarkson som har et meget kendt bilprogram på BBC som hedder Top Gear (og som man også kan se på TV3 eller er det TV3+) - jo ham kender han da godt, helt tilbage fra den tid før Clarkson blev berømt, da har han endda optaget en af hans artikler i avisen fordi Clarkson ringede og bad ham om det da han ingen penge havde. John siger at hvis vi vil vide hvordan Clarkson er i virkeligheden så skal vi bare se ham i fjernsynet for lige præcis sådan er han, han er bare sig selv - he is too big for this world - som han siger. Jo jo sådan kan man også få lidt stjernestøv udover sig her i Frankrig.



Ellers går tiden med at vandre. Her er nogle afmærkede vandreruter i området. De er afmærket med nogle små diskrete gule streger på træer og murer. Hvergang vi går en tur forløber den efter samme mønster. Først går det - de gule streger er lidt sjældne men man finder vej - men når man så er halvvejs mister man fuldtstændig de gule streger af syne. Den første gang, i foregårs, gik vi videre på trods af at vi ikke mere var på ruten, det førte til at turen blev nærmere 8 km end de 4 som jeg havde lokket Barbara med på.


I går gik jeg en tur alene der skulle være ca 16 km. Da jeg havde gået de første 5 kom jeg til et t-kryds og vidste ikke om jeg skulle til højre eller venstre, jeg prøvede begge dele og endte med at gå 5 km mere før jeg måtte opgive og gå samme vej hjem.


Om aftenen ville Barbara og jeg gå en 4 km lang tur op til et vandfald og tilbage. Denne gang havde jeg affotograferet kortet der viste hvor man skulle gå, men alligevel gik det hverken værre eller bedre end at vi efter at have fundet vandfaldet (som lå ca på halvvejen så mistede vi fuldstændig orienteringen og endte på en fin vej, der så blev til en sti der til sidst endte ved en afgrund - derefter gik vi samme vej tilbage. Nu har vi valgt at bøjkotte disse dumme vandreruter...



Vandfald - vi fandt det - og for vild...



Idag var jeg på posthuset. Jeg havde nemlig ikke lige fået afleveret mit internetmodem tilbage til TDC inden vi forlod Danmark. Internetforbindelsen er betalt af Siemens, men det var ikke helt blevet afklaret hvordan denne skulle afvikles så jeg var altså kommet til Frankrig med et TDC modem i campingvognen og nu var TDC og Siemens så blevet enig om at det skulle de have tilbage. Så jeg skulle på posthuset. 3 km fra vores campingplads ligger der en landsby. Den har et trinbrædt til jernbanen, en købmand hvor tingene er sindsygt dyre (næsten ligesom i Brugsen i Søndenho på Fanø), en bager samt to beværtninger. Jeg havde regnet med at skulle ud på en lidt længere køretur for at komme til et posthus men Pat (den flinke englænder) fortæller at der skam er et posthus i landsbyen. Jeg finder også posthuset som ligger i samme bygning som borgmester kontoret (Maire). Jeg kommer ind af hoveddøren - herefter er den en glasdør som jeg ikke kan åbne uanset hvor meget jeg skubber. Da ser jeg et lille skilt, en rødlampe og et ringetryk. Jeg trykker på knappen og vupti efter 20 sekunder (så lang tid skal damen ved skranken have til at se at jeg ikke er farlig) bliver lampen grøn og jeg kan åbne døren. Det virker lidt voldsomt at have sikkerhedssluse her ud i bjergene, midt i ingenting, så tæt på paradis men hvad ved jeg... Jeg får i hvert fald sendt mit modem afsted. Hvis der er nogen der interesserer sig for det franske postvæsen kan jeg fortælle at man ikke går meget op i frimærker men at man kan købe store farvestrålende konvolutter og pakker som så tillader at man stopper en hvis vægt i dem samt sender dem til et område det være sig Frankrig, EU eller verden. En 'sjov' ting er at frimærkerne (hvis man endelig får fat i nogle) heller ikke har nogen værdi trykt på sig (der står altså ikke 85 cent eller lignende), men dem vi bruger til vores postkort er blå så måske er det farven der tæller - pyha det var vist et lidt kedeligt sidespor som jeg her kom ind på - men så ved I det.



Søndag den 5. september - en campists bekendelser


Jeg vågnede i morges og kunne med det samme mærke forandringen. Det var egentlig ikke ubehageligt, det var nærmest som en indre ro som om man endelig var kommet hjem.... Jeg var blevet en Campist!

I min egen selvforståelse har jeg indtil videre været en autocampermand der ikke havde råd til en autocamper og derfor havde købt en campingvogn. Campister med campingvogn har altid for mig været symbolet på det usmagelige og kedelige: Matchende campinghabitter, fastliggere med store fortelte med havenisser og blomsterkasser - alt for mange øl og alt for få oplevelser. Men her til morgen kan jeg mærke at jeg er blevet en campist. Vi har godt nok ingen campinghabitter og forteltet har vi ladet blive hjemme, men campingvognen den er smart. Man kan stille den på en campingplads eller bare en parkeringsplads og så har man en helt almindelig personbil som giver den samme frihed til at køre hen hvor man vil som de lokale har. Hvis man er flere afsted sammen kan nogen blive hjemme og sove længe mens de andre kører afsted med bilen. Samtidig er vores campingvogn ikke længere end en personbil så vi kan også parkere hvis vi har to parkeringsbåse efter hinanden (en til bilen og en til campingvognen) - og vi mænger os også med autocamperne når vi overnatter på 'deres' overnatningpladser rundt omkring i Frankrig. Så vi synes vi har det bedste fra begge verdener: Autocamperens og campingvognens.

Jeg er ikke helt klar til at sige det højt men: JEG ER EN CAMPIST.