Turen!

Vi lagde hårdt ud fredag den 6. August (2010) fra Fanø kl 9.00 om morgenen. Barbaras veninde og ex-kollega Ragnhild fra Fanø Turistbureau var mødt op med et lille Dannebrogs flag for at ønske os god rejse. Det varmede! Tak Ragnhild! Og derved blev afrejsen standsmæssig... Målet for første dag var Horsens Fjord hvor Janne en gammel skoleveninde holdt en kombinationsfest fordi hun var blevet 30 år, endelig var blevet færdig på Uni... samt var blevet fastansat på et gymnasie i det nordlige Jylland. Festen blev holdt i og omkring et sommerhus efter mottoet "Tag dit telt eller campingvogn med så griller vi sgu en gris" - et super koncept som også holdt hele vejen. Vejret var perfekt, det samme var omgivelserne samt alle folk - kort sagt en perfekt weekend. Først var vi dog lige et smut forbi Hammel for at tage afsked med de aller ældste nemlig Mormor og Farmor - nemlig.

Horsens fjord

Der var nogen der var godt kørende til Jannes fest

Buxtehude

Søndag den 8. august

Kl 11.00 var der afgang fra Horsens Fjord mod Buxtehude som ligger ved Elben ca 40 km vest for Hamborg. Det skulle ikke tage meget mere end 4 timer at komme derned men 16 km "Stau" før Elb Tunnelen som de sagde i radioen og som i virkeligheden var 21 km gjorde at vi først ankom til Buxtehude kl 19.00 så det var en lang tur. I Buxtehude blev vi modtaget af Norbert (Barbaras far) samt Karin (hans kæreste) som vi gerne ville besøge. I Buxtehude ville jeg også have kigget lidt på bilen da håndbremsen af og til havde hængt lidt og lavet skurrelyde i et stykke tid (læs flere måneder...). Karin kendte en mekanikker som hendes familie havde kendt i en menneskealder og som trofast havde passet Karins aldrende men velholdte VW passat. Mandag afleverede jeg bilen hos mekanikkeren og gjorde et stort nummer ud af at fortælle at jeg var en ven af Karin. De modtog bilen og kørte mig tilbage til Karins hus uden at spørge om vejen en eneste gang så de viste helt klart hvem Karin var...

På vores rejse har jeg medbragt en del værktøj, man ved jo aldrig hvad der kan gå i stykker på et aldrende vogntog med til sammen ca 30 år på bagen og hos Karin var der nok at lave. Hendes hus har en ekstra lejlighed som skal bruges til udlejning (hvis der er nogen der er interesseret skal jeg gerne sende et telefon nummer...) og hele lejligheden var fyldt med kasser med møbler som bare ventede på at blive samlet - så der var nok at lave. Nå, jeg havde afleveret bilen og gik i lejligheden og samlede møbler da ejeren af værkstedet pludselig stod i lejligheden. "Es sieht schlecht aus", sagde han, nå da sagde jeg, "Ja du må hellere komme med". I bilen var også en af hans ansatte og vi kørte i tavshed tilbage til værkstedet - det var min anden køretur i dag med dem, jeg var ærlig talt lidt imponeret over at der skulle to mand til at hente mig - men lønningerne er nok ikke så høje ude på landet... Nå, vi kom ned til bilen og de viste mig at bilens håndbremse eller det der burde have været en håndbremse, for i højre side lå bremsebakkerne bare og rodede rundt og ankerpunktet hvor de skulle sidde fast var bare et hul - nu er jeg jo positiv af natur så jeg spurgte hvordan det så ud i den anden side - og han svarede: "Es geht - noch...".

Hmm, det kan vel laves spurgte jeg, jo det kunne det - nå men hvor meget koster det sådan ca. Nåååår, 500 euro mente han - nå puha ikke mere han skulle bare vide hvad BMW tager for et olieskift i Esbjerg...Så han fik grønt lys til at gå igang og fire dage senere torsdag morgen mødte jeg ham uden for Karins hus hvor han åbenbart havde hentet naboens bil og fik der at vide at jeg kunne hente bilen - super. Så skulle regningen bare betales 590 euro, det skulle jo ikke være noget problem hvis ikke den forba..!?$% pengeautomat bare sagde at jeg ingen penge kunne få da min 'limit' var overskredet - et par banker senere fandt jeg ud af at man kun kan hæve ca 400 euro pr uge pr kredit kort. 400 euro det kan man jo hverken leve eller dø af....i Tyskland hvor Visa-kortet kun kan bruges på tankstationerne i Frankrig er man heldigvis bedre hjulpet.


Fintel

Fredag den 13. august

Vi skulle lige klare et familie besøg mere i Tyskland - nemlig hos tante Moni(ka), Norberts søster som er enke og bor i en - ja jeg vil kalde det en pendlerby til Hamborg, byen består nemlig kun af paracelhuse. Der er ingen rigtig bymidte og ingen lejligheder kun paracelhuse og et supermarked og så en masse marker omkring det hele. Men tante Moni har et stort hus hvor vi lige kunne stille en campingvogn i indkørslen. Barbaras kusine (An)Geli(ka) var tilfældigvis hjemme fra Berlin - hun er rigtig sød så det var da meget heldigt at hun var der.
Tante Moni syntes af en eller anden grund at det nærmest var en verdens begivenhed at vi sådan camperede i flere måneder så vi havde dårlig nok parkeret campingvognen før hun var ved at ringe til den lokale presse hvor hun kendte en dame som freelance dækkede alle 'store' begivenheder i Fintel så som kanin dyreskue og 30 års fødselsdage så hun mente nok at vores 'histore' kunne have interesse...

Frau B. (jeg har glemt navnet) fra 'pressen' var en dame sidst i 50'erne i et blomstret outfit som startede med at sige at hun havde travlt så vi måske kunne springe lige til sagen. Tante Moni og jeg prøvede at arrangere siddepladser til alle mens hun hviskede til mig : "Du musst dein deutsch schlechter machen". Jeg ved ikke om Moni syntes at vores historie var lidt tynd men i hvert fald skulle jeg snakke 'grill-tysk' og hun mente ikke at vi skulle sige hvor længe turen varede - men kun at vi rejste på ubestemt tid.

Frau B. spurgte om vores navne og alder osv. og ville så vide hvorfor vi dog ville bruge så lang tid i en campingvogn. Barbara prøvede at forklare noget om at stige af det daglige ræs og opleve noget andet end hverdagens tromme-rum. Bare tage sig tid til det man har lyst til og være en hippie. Det var helt klart at det ikke rigtig trængte igennem hos pressens repræsantant. Barabara prøvede igen og fortalte samtidig at hun arbejdede på en bog - dette vakte lidt mere interesse. Pludselig begyndte Frau B. at fortælle og fortælle. Om hvad hun gerne ville være som voksen dengang hun var barn - hun ville være opfinder fordi hun som barn altid skulle vente på bommen ved jernbanen selvom der ikke var noget tog i sigte. Derfor havde hun beskrevet et system som gik ud på at en føler registrerede hvornår toget kom og derved lukkede bommen og når toget så var kørt lukkede den op igen...Jeg smilede lidt og sagde jeg var ret sikker på at det var sådan man gjorde - og tante Moni råbte begejstret jamen Frau B. så er det jo deres opfindelse som man bruger idag....;-) - man skal ikke diskutere teknik med midaldrende tyske damer...Frau B. fortalte flere historier om barndomsdrømme og pludselig sagde Barbara: "Se Frau B. nu har du jo forstået hvad det handler om". Så tog vi nogle billeder hvor Barbara fik besked på at tage sin hippieblomsterkrans på...

Næste morgen ringede Frau B. til tante Moni og nu var de ikke længere Des som de have været de sidste 10 år nu hed Frau B. Hannelore de var dus og hun sagde til mig: "Jeg har lavet artiklen und ich mache euch zu Hippies" - jo jo så hvem ved måske er vi berømte i Fintel og omegn på nuværende tidspunkt.

Nogen gange går der bare lidt hippie i den (Einmal Hippie immer Hippie)

Leer - tour de kirkegård

lørdag den 14. August

Lørdag kørte vi mod Leer. Leer spiller en stor rolle i Barbaras families liv. Barbaras bedsteforældre levede før 2. verdens krig i Schlesien i det nuværende Polen som dengang var en del af Tyskland. Barbaras bedstefar deltog selvfølgelig i 2. Verdenskrig og sad i russisk fangelejr et stykke efter krigens afslutning. Da krigen var på det sidste og tyskerne trak sig tilbage fra østfronten flygtede Barbaras bedstemor Hedwig, med Norbert som dengang var et år gammel, bag den tyske front indtil hun kom til Leer i Ostfriesland som ligger lige ved den Hollandske grænse. Her slog hun sig ned og ventede på sin mand som heldigvis tilsidst kom tilbage. Barbaras bedstefar og bedstemor ligger begravet i Leer så vi var en tur på kirkegården. Barbaras bedstemor Hedwig døde forøvrigt for kun 3 år siden så hende har jeg mødt et par gange hun var dog ikke helt klar de sidste år inden hendes død - så rigtig kendte jeg hende desværre ikke.

På en anden kirkegård i Leer ligger en af Barbaras fars venner som døde alt for tidligt for et par år siden af en hjerneturmor, en rigtig flink fyr som indtil det sidste troede på at alt ville gå. Vi vidste desværre ikke helt hvilken kirkegår han lå på samt hvor på denne hans gravsted var, hvilket resulterede i at vi tilbragte en del tid med at kigge på grave uden den helt store succes - jeg lørte dog at 'Siemens' er et ganske normalt efternavn på de kanter...

I Leer havde vi stillet campingvognen på en Stellplatz som er en overnatningsparkeringsplads for autocampere - der var dog kun en enkelt autocamper her så vores lille vogn kunne snildt stå her mens vi kiggede på byen og en overnatning tog vi også der.


Utrecht - Holland

Søndag den 15. August

Så gik kursen mod Holland. Vi undgik så vidt muligt motorvej og kørte på de småveje som løb parallel med kanalerne. På kanalerne var der en livlig trafik af store motorbåde med sejler folk som brugte deres ferie på at se Holland fra vandsiden. Meget smukt. På et tidpunkt fik vi lyst til en pause og fandt en lille havn med en parkeringplads inde i en lille skov. Et 'flink' hollænder hjalp mig med at skubbe campingvognen ind i en parkeringbås så bil og vogn kunne stå ved siden af hinanden. Desværre var han så ivrig at han skubbede campingvogen inde i et træ hvilket resulterede i en mindre bule - Dank u wel!

Lidt efter kom endnu en Hollænder og spurgte hvad fan.... vi lavede der på 'hans' private parkeringsplads og jeg svarede at vi havde set deres flotte havn og lige ville kigge lidt nærmere på den, men det syntes han absolut ikke var nogen god idé og var meget fortørnet og sur over at vi sådan kunne finde på at holde her - nej fy ha!!! Så vi skyndte os at komme videre, vi ville jo ikke være skyld i at han fik et anfald på grund af ophidselse.



Målet denne dag var Utrecht hvor vi ville besøge Nathalie en hollandsk pige som havde været guide for et hollandsk rejsebureau i Val Thorens samme år som jeg var dernede. Jeg havde fundet to campingpladser i nærheden som jeg havde gemt på GPS'en (jeg er ikke den store fan af GPS da al den moderne teknik spolerer ungdoms evne til at finde vej...men det er nu ganske smart når man ikke har kort i høj målestok) men af en eller anden grund var hele omegnen hamret op da vejen skulle fornyes hvilket gjorde at vi simpelthen ikke kun finde hen til campingpladsen pga vejarbejde og tilsidst havde jeg fået nok af at køre rundt i 30 km zone med fart dæmpende bump så høje at campingvognen var ved at gå på at vi til sidst bare kørte ud af byen - og vupti der fandt vi en fin campingplads ud til en kanal. Overfor os var en fastligger med verdens største hund og verdens mindste hund - og det i samme farve. De var et underholdende syn når de stod og gøede den ene med en dyb skræmende bas og den anden med en pivende stemme som man slet ikke kunne tage alvorligt.

Store hund og lille hund - det er den store til venstre...
(Grosser Hund und kleiner Hund - der grosse steht links...)

Holland er et mekka for campister så her kunne vi rigtig se hvordan camping skulle gøres. Ingeniøren i mig var specielt facineret af et par som kom kørende ind med noget der lignede en trailer og hvor jeg tænkte der er da en gammel teltvogn/camplet/combicamp der kommer der - men da manden og konen havde banket og bygget en time kunne jeg godt se at jeg havde taget fejl. For som en phønix ud af asken opstod der af traileren noget som med lidt god vilje godt kunne kaldes en campingvogn, med faste sider og tag som blev samlet af elementer som alle var af samme størrelse som trailerenes grundplan - en meget facinerende konstruktion. Jeg tror dog ikke på at det nogen sinde har været den helt store salgssucces så lang tid som det tog at bygge den op.

Tirsdag havde Nathalie lovet os den helt store rundvisning i Amsterdam. Vi startede med en kanalrundfart som viste os alt hvad der var at se i Amsterdam, specielt husbådene fandt jeg facinerende - det kunne være sjovt at bo på sådan en engang med egen bådebro og motorbåd i baghaven.


Kanalrundfart - Amsterdam

Kanalrundfart - Amsterdam

Amsterdam er meget charmerende selvom det regner lidt og den alle steds nærværende lugt af hash gjorde at man ikke var i tvivl om hvor man var...

Valencienne - Frankrig

Onsdag den 18. August

I Valencienne bor min fætter Nikolaj som har boet i Frankrig i flere omgange. Sidste gang han udvandrede var i 2004 samtidig med at vi tog til Bielefeld for at bo. Vi kom tilbage efter 2,5 år Nikolaj er stadig i Frankrig - jeg tror aldrig han flytter tilbage til DK men hvorfor skulle han også det han taler jo fransk som en franskmand og har sine jobs - og sine to hunde som man måske ikke kan kalde kønne men søde er de - de står i øvrigt begge to på den danske regerings liste over forbudte hunderacer....hmmm.


De søde vovser ved siden af deres kørende hundehus



Nikolaj er altid igang med et eller andet og den eneste grund til at han var hjemme da vi kom var at han ikke kunne starte sin motorcykel som hele tiden 'drunknede' når han prøvede at starte den - der stod benzin ud til alle sider. Jeg ved intet om motorcykler men jeg har efterhånden skildt min 40 hestes påhængsmotor ad et par gange så vi skulle da lige kigge på den cykel der. Det var desværre ikke muligt sådan lige at skrue den fra hinanden og så 'kloge' en masse i det. I stedet for forslog jeg ham at lukke for benzinen og køre lidt med starteren for at lufte den lidt ud og efter ca 30 sekunder startede dyret til min store overraskelse og da Nikolaj så åbnede for benzinhanen igen blev den ved med at køre - Sådan! Vi kørte ud og afleverede motorcyklen på et værksted da den var punkteret. Derefter gik vi i byen og drak en øl eller to. Da vi kom tilbage til hans lejlighed kunne vi konstatere at nøglen til denne lå i en lille taske på motorcyklen som stod på værkstedet som var lukket...

Dette lyder umiddelbart som et stort problem - men ikke for Nikolaj han bor nemlig i stuen og med to store hunde hjemme er det ikke nødvendigt at lukke vinduerne så vi kunne bare kravle ind denne vej. Desværre havde han ingen ekstra nøgle (eller det vil sige han vidste ikke hvor den var - og gav sig til at ringe til div. veninder for at høre hvem der havde den...) og døren var af den type uden vrider hvor man skal bruge nøgle også på indersiden så vi måtte bruge vinduet resten af aftenen - også da hundene skulle luftes - de vejer ca 40 kg stykket så der skulle arbejdes lidt for at få dem ind og ud...

Barbara var ikke så begejstret for at skulle sove på parkeringpladsen uden for Nikolajs lejlighed så hun gik og charmede sig lidt ind ved den største af hundene for at denne skulle passe på hende og det endte med at hende og Nikolaj delte et sæt Walkie-talkies så hun kunne tilkalde hundeassistance hvis det skulle blive nødvendigt - det gjorde det sjovt nok ikke.

Barbara med yndlingshunden



Honfleur

Fredag den 20. August

Honfleur er et malerisk fiskerleje i det nordlige Frankrig ikke så langt fra Le Havre. Der er ekstremt mange turister specielt fra England som kan nåes hurtigt med færge. Vi har holdt en uges ferie der for to år siden og ville lige stoppe der igen. Vi kunne dog ikke komme af med campingvognen i byen så det endte med at vi efter at havde forceret div. små veje en enkelt så stejl at kun første gear duede...oven for stigningen mødte vi en tysk rejsebus som bakkede i den retning vi var på vej hen - et fornuftigt valg når man tænker på hvordan vejen så ud der hvor han havde været på vej hen. Vi fandt campingpladsen og genså Honfleur.

Dagen efter kørte vi de små 200 km til det flotte kloster Le Mont Saint Michel som ligger forenden af en lille tange. Ved lavvande kan man gå rundt om klosteret og gå lange ture på sandbankerne og ved højvande skal man skynde sig hjem og så lige checke om den parkeringsplads man holder på nu også ligger højt nok...Meget smukt og skrækkelig mange mennesker - men det skal ses hvis man er i nærheden.



Le Mont Saint Michel

Den næste dag som er idag hvor jeg har skrevet alt dette - har vi slappet af og vasket tøj - vores campingvogn er centrum for et net af tøjsnore og alle glor på os som om de aldrig har set en sigøjnerlejr før og det må de have gjort for dem ser man rundt omkring uden for byerne - deres biler samt campingvogne er dog noget størrere...Nu er det jo ikke størrelsen det komme an på men alligevel gloede jeg lidt da der igår kom en hollænder ind på pladsen ikke så meget fordi han var hollænder på en plads hvor der stort set kun er franskmænd men fordi han trak sin campingvogn med en 15 år gammel Nissan Micra - campingvognen er dog ikke så stor men en micra har som regel lige så stor en motor som en symaskine - så hurtigt går det ikke - men man er jo også på ferie og ikke på flugt...


Vaskedag

Vi ligger sammen med teltcampisterne her fordi vi sagde nej tak til strøm - 6 euro om dagen for at lade mobiltelefonen op syntes vi var lige i overkanten. I morges var to unge gutter igang med at skrue i deres Peugeot som ikke rigtig ville køre. De brugte lang tid på det og jeg gik lidt og kiggede på dem når jeg gik forbi - til sidst stillede de sig med armene over kors og lignende nogen der havde givet op - så jeg spurgte dem på mit bedste franske om bilen var død - og de sagde ja og spurgte så om jeg havde en 10 fastnøgle for der var lige noget som de ikke kunne komme til at skrue fra hinanden med det værktøj de havde - min bil er pakket med værktøj så de var kommet til den rette - efter 20 minutter kom de og sagde tak for lån og nu kørte bilen så til lidt hjælp kunne man være.

Jeg har brugt lidt tid på at skrue i campingvognen. Jeg havde været så naiv at tro at forbrugsbatteriet ville blive stående under sædet uden at være skruet rigtig fast - men det var før jeg nåede til Belgien som har de ringste veje uden for Afrika - batteriet var hoppet ud under sædet og havde taget en del af sædet med sig så det skulle alt sammen lige skrues fast - nu hopper det ingen steder...